Vejen til USA kræver forberedelse og de rigtige medarbejdere

USA er Danmarks største eksportmarked. I 2022 eksporterede danske virksomheder varer og tjenester til USA for 285 milliarder kroner. Det er 69 milliarder mere end vores næststørste eksportmarked, Tyskland.

Eksporten til USA skaber i høj grad danske arbejdspladser. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, var der i 2021 mere end 106.000 danske arbejdspladser knyttet til eksport til USA. Også på den anden side af Atlanten er der job forbundet med dansk eksport, idet der i 2020 var mere end 79.000 ansatte i danske datterselskaber i USA.

At eksporten er høj, er ikke ensbetydende med, at det er let at kaste sig ud på det amerikanske marked. Men netop rekruttering af de rette medarbejdere i USA kan være afgørende for om du lykkes med eksport til det amerikanske marked.

”Jeg vil sige, at det faktisk er afgørende, at man i det hele taget får rekrutteret amerikanske medarbejdere. Det sikrer netværk, lokalkendskab, kulturforståelse og den relation til kunderne, som er så vigtig. Det kan man selvfølgelig også opnå som dansker i USA, men det tager lang tid, og det vil være at klatre over hvor gærdet er højest,” siger Maiken Slater Johannsen, direktør i Slater Consult, som hvert år rekrutterer mellem 50 og 60 medarbejdere til danske virksomheder i USA.

[brug ikke] Maiken Slater, Slater Consult
Maiken Slater Johannsen, direktør i Slater Consult

Undervurder ikke din forberedelse

Man må ikke undervurdere vigtigheden af forberedelse. Det gælder naturligvis al eksport, men når det kommer til USA, er det særligt vigtigt, understreger Maiken Slater Johannsen. Man skal gøre sig helt klart, hvad man vil på det amerikanske marked, hvorfor man vil det og forberede sin business case til fingerspidserne. Ikke mindst skal man forberede sig på, at kulturen og forretningskulturen er vidt forskellig fra den danske. Og så er der det med do’s and dont’s i ansættelser der også er markant anderledes i forhold til hvordan vi gør i Danmark.

”Man tror, at man kender USA, men man bliver overrasket over, hvor komplekst det er. USA er ikke én kultur men et land med 50 stater af forskellige kulturer, og man skal virkelig komme med en ydmyghed over for, at man kommer til et andet land og en anden kultur. Og så skal man tage masser af knofedt og tålmodighed med sig,” siger Maiken Slater Johannsen.

Vil du gerne blive klogere på tilstedeværelsen i USA og udveksle erfaringer om betydningen af ”boots on the ground”?

Så kan du deltage i vores temamøde ”USA – Boots on the Ground” 9. november hos MagVenture i Farum. Her kommer vores partner Slater Consult og holder oplæg.

Læs om temamødet her