Temamøde: USA - Boots on the Ground

Er dit setup i USA det rigtige for dine kunder, eller for dig? Tag med på temamøde om USA, og bliv udfordret på dit setup, uanset om I har 'boots on the ground', håndterer sales rep's fra Danmark eller har valgt en helt tredje løsning. Få inspiration og udveksl erfaringer og viden med andre danske eksportører.

Tidspunkt

09.11.2023

11.30 - 16.00

Sted

MagVenture A/S | Farum Gydevej 68, 3520 Farum

Se kort

Pris

Medlem af Danish Export: 0 kr.
Er du endnu ikke medlem, kan du deltage for 495 kr. (dog max 3 gange)

Ved begrænset antal pladser og flere tilmeldte fra samme virksomhed, forbeholder vi os retten til, at kun én person fra hver virksomhed deltager.

Morten Lauridsen Member Relations Manager Danish eksport / Dansk eksport
Member Relations Manager Morten Lauridsen +45 6020 8556

Ledige pladser:

7 / 35

USA, Danmarks største eksportmarked, overstiger endda vores naboer mod nord og syd. Amerikanernes fokus på tillid i leverandørvalg og jobvalg rejser spørgsmålet: Hvordan skaber du det mest effektive salgssetup for at styrke tilliden til dit brand og øge eksportmulighederne til "the land of opportunity"?
Uanset om du er ny på det amerikanske marked eller allerede etableret, er det kritisk at vurdere dit nuværende salgssetup:

  • Skal vi handle fra Danmark gennem salgsrepræsentanter?
  • Bør vi ansætte en dansk sælger med base i USA?
  • Er tiden inde til at oprette et salgskontor og hyre lokale eksperter?
  • Skal vi åbne flere kontorer lokalt, så vi kommer tættere på kunderne og bedre forstår deres behov?
  • Eller måske noget helt femte...

Det optimale setup varierer, men det er afgørende, at du aktivt overvejer dine muligheder.

Vi inviterer dig til "USA – Boots on the Ground" temamøde, hvor du kan lære af andres erfaringer og fordele ved at have 'boots on the ground' i USA. Mødet er for B2B-eksportvirksomheder med eksport til USA eller planer om det, uanset din industri.

Mødet er for dig der:
  • Arbejder som eksportsælger, eksportansvarlig, leder, forretningsudvikler eller på anden måde er involveret i din virksomheds eksport.
  • Allerede eksporterer til USA eller har konkrete planer om det – uanset om 'Boots on the Ground' er en del af din strategi eller ej.
  • Overvejer din virksomheds salgsstruktur og ønsker at høre om andres erfaringer.
  • Ønsker at blive klogere på potentialet ved at ansætte amerikanske sælgere.
Det får du ud af at deltage:

Du kan forvente at gå fra mødet med ny inspiration til, hvordan du tackler det amerikanske marked. Forvent også at udfordre og at blive udfordret på din virksomheds valg af salgssetup i USA.

Vi tilbyder en platform for netværk og erfaringsdeling med andre B2B-virksomheder. Vi kommer rundt om hvad danske virksomheder skal være opmærksomme på når de ansætter amerikanske medarbejdere, og hvordan du kan gøre din virksomhed attraktiv for amerikanske sælgere.

Dagens program (cirka tider)

  • 11:30

    Rundvisning hos MagVenture

    Christian Wanding, CCO, MagVenture A/S
  • 12:00

    Frokost og networking

  • 12.45

    Velkomst og kort pitch af dagens deltagere

    Morten Lauridsen, Member Relations Manager, Danish Export Association

    Jeg byder velkommen | alle får mulighed for kort at introducere sig selv, sin virksomhed og evt. udfordringer i USA.

  • 13:15

    MagVenture: Vores setup og strategi i USA

    Christian Wanding, CCO, MagVenture A/S

    Christian fortæller om MagVentures erfaringer med det amerikanske marked:

    • Historien i USA.
    • Udfordringer ved opstart og udfordringer i dag.
    • Derfor har vi Boots on the ground og sådan styrer vi dem.
    • Resultaterne i USA har vist sig - derfor er vi lykkedes.
    • Q & A
  • 14:00

    Kaffepause

  • 14:20

    Hvad sker der i Danish Export?

    Morten Lauridsen, Member Relations Manager, Danish Export Association
  • 14.35

    Diskussion og erfaringsudveksling

    Alle deltagere
    • Vores setup i USA – hvorfor har vi valgt den model?
    • Hvordan ser jeg vigtigheden af 'Boots on the ground'
  • 15:00

    Working with Americans & Recruting americans (Online)

    Helle Fjord, Business Development Manager, SlaterConsult
    • Hvordan rekrutterer du den rette medarbejder i USA? 
    • Hvordan skaber du et brand, som amerikanske medarbejdere kan se sig selv i?

    Få svaret, når Helle Fjord fra SlaterConsult (der er på online fra USA) deler ud af sin erfaring fra såvel SlaterConsults egen rejse og fra erfaringer andre danske virksomheder, de har arbejdet sammen med, har gjort sig.

    Der bliver også plads til dine spørgsmål til Helle og Lotte, som er til stede hos MagVenture.

  • 15:45

    Afrunding og tak for i dag

    Morten Lauridsen, Member Relations Manager, Danish Export Association
Indlægsholdere
  • Cardslider Magventure Award

    Christian Wanding, CCO MagVenture A/S

    MagVenture A/S har udviklet en række produkter inden for transkraniel magnetisk stimulation (TMS). I 2010 startede man Magventure Inc. med to ansatte, som i dag er vokset til 24 ansatte og i 2022 havde en vækst i omsætningen på 57 procent. I august i år vandt Magventure HRH Crown Prince Frederik International Business Award for Export Achievement for deres succes på det amerikanske marked. Christian Wanding står i spidsen for MagVentures satsning i USA, og fortæller hvordan de har grebet tingene an.

    Læs om MagVenture
  • Slater Consult Feature Image Aktivitetsliste

    Helle Fjord, Business Development Manager, SlaterConsult

    SlaterConsult er et veletableret rekrutteringsbureau med speciale i international rekruttering til både nye og etablerede selskaber samt mindre og store virksomheder. SlaterConsult har lokal tilstedeværelse i Århus i Danmark og i Charlotte, North Carolina, i USA. Helle Fjord fra SlaterConsult er på online fra USA, hvor hun fortæler om lokal rekruttering og hvordan du positionerer din virksomhed, så du bliver attraktiv for dine kommende medarbejdere i USA.

    Læs om SlaterConsult
Ekportkonference Networking1

Nyt initiativ i Danish Export

Temamøder er et nyt initiativ i Danish Export. 

Formålet er, at: 

  • Give dig mulighed for at netværke på tværs af brancher med fokus på et specifikt, relevant eksportemne. 
  • Du går hjem med ny inspiration, viden og andres erfaringer i rygsækken. 
  • Du får nye kontakter og netværk, som kan hjælpe dig videre med dine udfordringer. 

Vi inviterer til temamøde flere gange årligt i samarbejde med danske eksportvirksomheder, der åbner dørene og deler ud af deres eksporterfaringer – både succeser og udfordringer. 

Eksport til USA - ikke relevant for dig?

Så tip din kollega eller dit netværk om muligheden.

Du kan også altid sende dine ønsker til kommende temamøder til Morten Lauridsen på mail: mol@danishexport.dk.