Sådan tacklede cBrain den tyske digitaliserings-forskrækkelse

FN har flere gange kåret Danmark som verdensmester i offentlig digitalisering. Men det er ikke nok at have i bagagen, hvis du vil have succes i Tyskland.

Tålmodighed og kulturforståelse. Det er noget af det, der skal til, hvis du som dansk virksomhed vil ind på det offentlige tyske marked.

I hvert fald er det noget af det, som den danske virksomhed cBrain, der står bag platformen F2, har erfaret.

Det fremgår af den seneste udgave af podcasten Export Talks, hvor selskabets COO, Robert Lentz, fortæller om cBrains eventyr syd for grænsen.

”Kulturmæssigt var vi opmærksomme på at lave en blanding af danskere og tyskere. Danskere, som taler flydende tysk, og tyskere, som taler flydende dansk,” siger Robert Lentz i podcasten Export Talks, som stiller skarpt på, hvordan danske virksomheder arbejder strategisk med digital eksport til det tyske marked.


Platform til offentlig forvaltning

cBrains produkt, platformen F2, er designet og bygget til brug i den offentlige forvaltning. I F2 er alle informationer, arbejdsgange, inklusive mail, samlet på den enkelte sag - og alle relevante personer har adgang til informationerne.

[Brug Ikke] Pernille Og Cbrain
Robert Lentz og Pernille Vildsted Nielsen under optagelserne til podcasten

Platformen understøtter på den måde det digitale bureaukrati, som findes i enhver organisation, der har nogle enheder, medarbejdere med ansvar for nogle dokumenter og opgaver.

I 2011 fik Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet digitaliseringsprisen for implementeringen af F2. Transportministeriet indførte F2 på kun seks måneder, og derefter implementerede Klima- og Energiministeriet F2 på tre måneder.

Tyskland Berlin Fjernsynstårn
Berlin
16 delstater = stort marked

Med dette i bagagen ønskede man hos cBrain at indtage det tyske marked.

”Når du rejser ned gennem Tyskland, så tænker man på det som ét land. Men Tyskland er faktisk et bundestag med 16 delstater, der hver har syv-otte-ni ministerier, så pludselig så vi ind i et ret stort marked,” siger Robert Lentz.

Men det skulle vise sig at være mere krævende at få succes i Tyskland:

”Det er 10 år siden, vi havde de første møder med de tyske myndigheder og grunden til, at vi dengang ikke kom videre var blandt andet den her digitaliserings-forskrækkelse. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at der ville være så meget modstand mod at komme i gang med at sætte strøm til forretningsprocesserne, når vi nu kunne vise, hvor hurtigt og effektivt vi kunne sætte et system op i Danmark,” siger Robert Lents.

Siden da har cBrain opnået succes i Tyskland. Og ifølge det seneste årsregnskab er det på trods af coronakrisen lykkedes at fastholde og udbygge aktiviteterne, hvilket har sikret en fortsat vækst i eksporten.

Seneste årsregnskab viser, at virksomhedens eksport er vokset fra 13,6 millioner kroner til 17,3 millioner kroner, svarende til en eksportvækst på 27 procent, hvilket betyder, at eksporten udgør 14 procent af den samlede omsætning.

Og i Export Talks fortæller Robert Lentz, hvordan cBrain landede Deutschen Rentenversicherung, der er det tyske svar på ATP, som kunde - og hvordan denne kunde skridt for skridt har vokset sig stor.

Det er også i Export Talks, at Robert Lentz deler ud af sine bedste tip til, hvordan man får succes i Tyskland, ligesom han fortæller, hvordan man hos cBrain tacklede det, man kan kalde digitaliserings-forskrækkelsen, som en del danske virksomheder kan møde undervejs.

Kontakt Danish Export Association

  • Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export

    Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager
    +45 6020 8579 pen@danishexport.dk
  • Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager

    Pernille er cand.mag. i tysk og international virksomhedskommunikation og har erfaring fra både vind- og tøjbranchen, hvor hun med øje for forretningen har koordineret diverse salgsaktiviteter samt udarbejdet investor-/salgspræsentationer. Pernille er god til at skabe overskuelige og effektive interne salgsprocesser.

    Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export
  • Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant

    Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant
    +45 6020 8560 kln@danishexport.dk
  • Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant

    Krista har haft fingrene i det meste af marketingpaletten, og hun kan blandt andet sparre med dig om LinkedIn, e-mailmarkedsføring, webkommunikation og PR.

    Med mere end fem år i Danish Export Associations’ marketingafdeling har Krista erfaring med de fleste af vores sektorspecifikke netværk, og hun ved, hvilke udfordringer marketingmedarbejdere møder til daglig.

    Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant