• Viden
  • Export Talks
  • Export Talk #18: Dansk virksomhed i en geopolitisk storm - sådan undgår du at blive klemt fra alle sider

Export Talk #18: Dansk virksomhed i en geopolitisk storm - sådan undgår du at blive klemt fra alle sider

Hvad betyder USA's Inflation Reduction Act for europæiske virksomheders konkurrenceevne, og hvad skal EU's modtræk være? Og hvordan påvirker geopolitiske spændinger vores samhandel med Kina? Det fortæller seniorrådgiver i Tænketanken Europa, Svend Roed Nielsen og i denne Export Talk.

Denne Export Talk blev afholdt 07-03-2023

Når USA med Inflation Reduction Act og Buy American-klausuler favoriserer amerikansk baserede virksomheder, kan det gå ud over de europæiske, og dermed danske virksomheder. Især de mindre underleverandører står ved en skillevej og skal tage en strategisk beslutning om, hvorvidt de vil og kan satse på USA.

Men her er det vigtigt, at danske virksomheder står sammen og finder veje, så man undgår at underleverandørerne hægtes af, når de større virksomheder fortsætter deres eksportaktiviteter i USA.

Samtidig skal EU finde den rette måde at svare igen på den amerikanske protektionisme. Nogle mener, at det skal være gennem øget statsstøtte, mens særligt de nordeuropæiske lande hellere ser, at EU understøtter at der sættes turbo på den grønne omstilling, og processerne optimeres, så europæiske virksomheder får flere muligheder i Europa og dermed ikke behøver at satse på USA.

Ser man mod Kina, kan man som dansk virksomhed være bekymret for at komme i klemme i spændingerne mellem øst og vest. Og der er da også klare tendenser til, at virksomhederne finder alternative sourcinglande, både i Asien og i Europa.

Men samhandlen med Kina er så stor og vigtig del af vores eksport på mange områder, at danske virksomheder hverken kan eller skal skrue ned for eksporten til Kina.

Hør mere om de geopolitiske udfordringer fra et europæisk perspektiv i Export Talk #18 med Svend Roed Nielsen.