Export Talk #1: Forventet forsinket effekt af Covid-19 for eksportvirksomheder
Regeringen forhandler i øjeblikket om, hvordan hjælpepakkerne kan udfases. Men hvordan holder man fortsat hånden under dansk eksport, som måske får en forsinket påvirkning af Covid-19-pandemien?
Export Talk #1 blev afholdt d. 9-6-2020
Dagene er talte for de store midlertidige hjælpepakker. En økonomisk ekspertgruppe foreslår nu regeringen at tænke på initiativer som arbejdsfordeling, kompensation for faste omkostninger og grænseåbninger.
Vi tager en snak med professor Philipp Schröder, der sidder i regeringens ekspertgruppe, om, hvilke tendenser man ser i dansk eksport, og hvordan du skal forholde dig som eksportvirksomhed.
Har du endnu ikke været ramt på ordrebogen?
Heldigvis har vi ikke set et sammenbrud i eksporten. Endnu. Eksportvirksomheder kan dog måske se ind i, at påvirkningen kommer med en vis forsinkelse. Hvordan ser din ordrebog ud, hvis effekten først rammer i august eller september?
Philipp Schröder fortæller: "Eksporten i april 2020 er på højde med samme tidspunkt i 2019. Men vi ser tegn på en forsinket påvirkning for eksportvirksomheder, der blandt andet begynder at mangle komponenter."
Du får indblik i:
- Forslag givet til Folketinget og hvad det kan betyde for jeres virksomhed:
- Lønkompensation/arbejdsfordeling
- Kompensation for faste omkostninger
- Grænseåbninger
- Tendenser fra globale værdikæder, hvor også danske produktionsprocesser kan blive udfordrede
- Muligheder for at komme ind på nye markeder, som også er påvirkede af Covid-19-epidemien

Mød Professor Philipp Schröder
Philipp Schröder er professor ved Aarhus Universitet, og han er 1/3 af den økonomiske ekspertgruppe, der har givet forslag til Folketingets kommende drøftelser om at udfase økonomiske hjælpepakker.
Forslag fra regeringens ekspertgruppe
Folketinget har bedt en økonomisk ekspertgruppe om at komme med input til at udfase de midlertidige hjælpepakker, som holder hånden under danske virksomheder og arbejdspladser i lyset af Covid-19-epidemien.
Den økonomiske ekspertgruppe består af følgende tre eksperter:
- Professor Torben M. Andersen (formand)
- Professor Michael Svarer
- Professor Philipp Schröder
Forslagene kan læses på Finansministeriets hjemmeside.

Export Talks - live, on-demand og som podcast
Se med, når vi inviterer en spændende gæst fra eksportens verden ind til 30 minutters snak om et topaktuelt emne for danske eksportvirksomheder.
Blev inspireret af vores andre Export Talks.