Kina – skal, skal ikke? Landet med store muligheder og store spændinger
Kina er blandt vores vigtigste eksportmarkeder, og der er i de kommende år et stort potentiale at udnytte i Kina. Men der blæser iskolde politiske vinde mellem Kina og Europa, og det kan spænde ben for eksportmulighederne.
Af Halldor Halldorsson, Head of Branding & Relations, d. 29/11-2022
Det er svært at skrive en klumme om Kina, uden at man bliver beskyldt for enten at være for eller imod. Jeg vil dog alligevel gøre forsøget her.
Det politiske forhold mellem Europa og USA på den ene side og Kina på den anden side er historisk koldt, og lysten til at investere i Kina er mindre.
Til gengæld er samhandlen stigende. Kina er nemlig stadig et vigtigt land for mange producenter, når der skal købes delkomponenter. Samtidig har Danmarks eksport til Kina også været støt stigende i flere år, og i 2021 overhalede Kina Norge som vores 5. største eksportmarked med en samlet eksport på 76 milliarder kroner.
Grønne løsninger giver muligheder
Ligesom i Europa, er grøn energi, energieffektivitet og vand højt prioriteret i Kina. Om end det endnu ikke har taget fart som i Europa, vil det også i de næste år give gode muligheder for at øge eksporten til Kina. Det gælder især blandt leverandører, der har know-how eller løsninger, som kineserne ikke selv er i besiddelse af.
Men hvor der på den ene side er store muligheder, når vi ser mod Kina, er der også udfordringer. Kina lukker sig i disse år mere om sig selv, og væksten skal dermed primært komme fra indenlandsk efterspørgsel.
Og hvis man satser meget på USA som eksportmarked, er Kina – set i lyset af den anspændte politiske situation – et dårligt valg af source fra. Man skal altså nøje overveje, hvordan ens tilstedeværelse i Kina kan påvirke andre dele af forretningen.
Politik påvirker forretning
Forretning og politik bliver i denne sammenhæng hurtigt to sider af samme sag. For den enkelte virksomhed burde det ikke være på dagsordenen at finde det rette politiske ståsted, men i sidste ende bliver det virksomhedernes problem, når de politiske spændinger spænder ben for samhandlen.
Lad os bare tage Taiwan som eksempel. Kina tåler ikke kritik i forhold til spørgsmålet om Taiwan, hvilket Litauen fik at føle i 2021, da Kina stoppede import af flere varegrupper, efter at Litauen lod Taiwan åbne et handelskontor.
Sagen udstiller samtidig EU’s manglende vilje eller evne til at bruge sine muskler til at beskytte et medlemsland og sikre fair konkurrenceforhold for de europæiske virksomheder. Level playing field betyder for mig, at europæiske virksomheder skal have samme muligheder på det kinesiske marked, som kinesiske har i Europa. Derudover er det nødvendigt med fuld transparens når vi taler om statsstøtte og statsejede virksomheder. Dette børe være en topprioritet for EU-kommissionen.
EU skal kridte banen op
Kina er på mange områder stadig et spændende marked for mange virksomheder. Det er derfor vigtigt at eksportvirksomhederne har de bedst mulige betingelser, for at sælge deres varer eller ydelser i Kina, og at de kan fokusere på lige præcis det. Det kræver til gengæld at EU-parlamentet og kommissionen sørger for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for europæiske virksomheder, både på hjemmemarkedet og i Kina. Det er ikke den enkelte virksomhed eller det enkelte medlemsland der skal tage kampen om hvad der er rimeligt eller ej.