"I netværket hjælper vi hinanden med at løfte opgaverne til helt nye højder"

Henrik Aunstrup, salgschef ved sprøjtestøber-virksomheden AMP, meldte i 2017 virksomheden ind i Health Tech-netværket. Siden har Henrik deltaget på tre markedsbesøg, to netværksmøder og samme antal messer. Læs her mere om, hvordan netværket har hjulpet Henrik til nye kunder og samarbejdspartnere og få salgschefens gode råd til at få det optimale ud af et netværk.

”Du SKAL være aktiv!” Sådan lyder Henriks mantra og tydelige opfordring til andre, der overvejer at blive en del af et netværk.

”Det nytter ikke at sidde med armene over kors, for der kommer ikke nogen og forærer kunder til dig. Men hvis du viser, at du har forberedt dig, og du er tydelig om, hvad du kan tilbyde, så tiltrækker det både kunder og samarbejdspartnere.”

”I netværket hjælper vi hinanden med at løfte opgaverne til helt nye højder. Vi er en lille virksomhed, så vi kan selvfølgelig ikke have eksperter inden for alle områder. Men ved at have et stort netværk, har vi mulighed for at trække folk fra netværket ind til at bidrage med deres ekspertviden på en konkret opgave. Vi undgår derved den faste omkostning til en ekspert, vi kun skal bruge til en enkelt opgave, men vi får samtidig mulighed for at byde ind på en opgave, vi ellers havde måtte takke nej til.

AMP

Dansk fællesstand giver nye kontakter og sparer ressourcer

Senest fremviste Henrik virksomhedens nyeste sprøjtestøberteknologi på den danske fællesstand på Compamed-messen i Düsseldorf. Compamed har fokus på underleverandører til MedTech og hospitals-industrien.

Netop muligheden for at blive en del af en dansk fællesstand er en af grundene til, at Henrik meldte AMP ind i netværket.

”Kasketten den suser rundt i min dagligdag, og jeg har ufattelig mange roller. Det er nok derfor, jeg ikke har så meget hår på hovedet længere,” fortæller Henrik med et grin, da han forklarer, hvorfor det tidligere har været vanskeligt at finde tid til at arrangere messebesøg.

”Det kræver alt for mange ressourcer for en lille virksomhed som vores at arrangere en messe. Ved at lægge koordineringen over til netværket kan jeg frigive en rasende masse tid og lægge det i mit salgsarbejde i stedet. Det giver konkret værdi på bundlinjen, og samtidig bliver det samlet set billigere at være med, når vi står på en stor fællesstand.

Pavilion Of Denmark, Nyt Look, Seatrade 19
Pavilion of Denmark

”Det giver rigtig god PR at stå på en stor fællesstand med rød-hvide bannere hængende ned fra loftet.

Det tiltrækker altid mange nysgerrige.”

Henrik Aunstrup, AMP

Værdien i det uformelle møde

Ifølge Henrik kan messer noget, som er svært at opnå gennem det daglige salgsarbejde.

”På seneste messe gav jeg en potentiel kunde en værktøjspris, som var højere, end den han normalt fik fra Kina. Men fordi vi havde mulighed for at tale de samlede omkostninger igennem i et uformelt regi, så gik det op for kunden, at han samlet sparede enorme mængder ved at lægge ordren ved os.”

Ifølge salgschefen er fordelen ved at udstille på en messe netop, at alle har antennerne ude efter nye muligheder. Henrik oplever helt konkret, at de fleste er villige til at spidse øre på en helt anden måde, end når de bliver ringet op af en sælger hjemme i Danmark.

Et succesfuldt messebesøg kræver dog hårdt arbejde, både før, under og efter.

Henrik giver her 4 konkrete råd til at få størst muligt udbytte af en messe:

  • Du skal lægge din strategi hjemmefra. Hvad vil jeg gå efter og hvad kan jeg tilbyde?
  • Brug din netværkskonsulent som sparringspartner, så du bliver helt skarp på, hvad du vil have ud af messen, og hvordan du vil opnå det.
  • Vær aktiv! Tal med de andre udstillere på fællesstanden og find ud af, om I kan hjælpe hinanden på nogle opgaver. Når folk oplever, at du kan og vil byde ind, så begynder de også at sende opgaver i din retning.
  • Følg op på alle dine møder inden for en uge. Hvis du har talt med en spændende kontakt, skal du vende tilbage hurtigst muligt, ellers taber du kontakterne på gulvet.

Vil du vide mere om Health Tech-netværket?

  • Farver Thomas Tilrettet Til Web 2019

    Thomas Andersen

    Head of Health Tech +45 2447 8502 tan@danishexport.dk
  • Thomas Andersen

    Head of Health Tech

    Thomas har et stort kendskab til life science-industrien samt sundheds- og velfærdssektoren, og vil du have sparring på, hvordan du kan øge din eksport i disse sektorer, er det ham, du skal tage fat i. Han er primus motor i vores Health Tech-netværk, og med mere end 20 års eksporterfaring har han blandt andet stort kendskab til markedsetablering.

    Thomas har arbejdet i både private virksomheder og den offentlige sektor. Han har også været selvstændig i tre år, og derfor har han hands-on viden om de udfordringer, mindre virksomheder står med, når de skal øge deres eksport.

    Vil du have sparring på markeder, kan Thomas hjælpe dig med viden om de fleste europæiske lande samt Australien, Kenya og Thailand, hvor han har været udstationeret.

    Farver Thomas Tilrettet Til Web 2019
  • Farver Frederikke Tilrettet Til Web 2019

    Frederikke Lundgaard

    Export Coordinator +45 6020 8563 flj@danishexport.dk
  • Frederikke Lundgaard

    Export Coordinator

    Skal du med Health Tech til netværksmøde eller på messe og markedsbesøg, så er det Frederikke, der koordinerer din deltagelse.

    Det er hun godt rustet til, fordi hun har fire års erfaring med kommunikation, marketing og koordinering fra en større konsulentvirksomhed. Frederikke er uddannet inden for kommunikation og journalistik.

    Farver Frederikke Tilrettet Til Web 2019