ONS 2024

Udstil på den fælles danske energistand på ONS i Stavanger hvor du får adgang til den norske energibranche, møder potentielle kunder og samarbejdspartnere og kan udbrede kendskabet til din virksomheds produkter og services.

Tidspunkt

26.08.2024 - 29.08.2024

Sted

Stavanger Forum, Norge

Pris

Se prisdetaljer længere nede på siden.

Mød den globale energibranche – på vej mod en ny fremtid – på ONS i Stavanger

I 2024 arrangerer Danish Export Energy og Danish Wind Export en fælles dansk energistand på ONS. Her inviterer vi virksomheder med produkter, løsninger og services til energibranchen til at udstille. Som udstiller bliver du en del af et stærkt felt af virksomheder med spidskompetencer, der matcher efterspørgslen i en energisektor i kraftig udvikling.

ONS, i energimetropolen Stavanger, er en af verdens førende energi events og den største i Norge. På ONS mødes firmaer fra hele værdikæden inden for energi, hvilket betyder, at norske og internationale leverandører, tekniske beslutningstagere, projektledere og indkøbere inden for offshore vind, Power-to-X (PtX), hydrogen, Carbon Capture & Storage (CCS), lagring og andre væsentlige energisegmenter vil være repræsenteret. Det er her energibranchen med interesser i Norge mødes hvert andet år, for at bygge relationer, tale samarbejder og åbne op for nye forretningsmuligheder.

ONS fokuser på at bidrage til den nye energi-fremtid. Det betyder, at udstillere og besøgende vil repræsentere kompetencer og interesser inden for et bredt spekter af energibranchen. Heriblandt virksomheder, der ønsker at effektivisere og transformere branchen samt reducere Co2-aftrykket.

ONS i tal (2022):

  • 9 udstillingshaller
  • 61.098 besøgende fra 94 lande
  • Over 1.000 virksomheder fra 82 lande udstillede
  • 400 personer deltog i sessioner om hydrogen, CCUS, energi-lagring, solenergi og offshore vind

Markedet
Forbered dig ved at læse rapporten ”ONS Energy Agenda 2022” her. En opdateret rapport udkommer i foråret 2024.

Grafik Til Web ONS 2024 3

Hvad får du ud af at udstille på den danske fællesstand?

  • Eksponering til tekniske beslutningstagere, projektledere og indkøbere, der er parate til at investere
  • Større synlighed på det norske marked
  • Udvidelse og styrkelse af dit netværk og relationer i energibranchen
  • Som en del af den danske stand, får du mulighed for at etablere samarbejder med andre danske virksomheder, da dialog og networking initieres på daglig basis i en god atmosfære
  • Erfaringsdeling og kontakt til andre danske virksomheder i energibranchen
  • Du bliver en del af et stort, stærkt netværk, der kan hjælpe dig med at åbne døre til nye forretningsforbindelser
  • Drag fordel af brancheaktører, der besøger standen
  • Du fokuserer på at opdyrke nye leads, så tager vi os af alt det praktiske
  • Som udstiller på fællesstanden bliver du konstant opdateret på den seneste viden om “nye spillere”, udbud og forespørgsler i branchen
  • Du sparer tid på markedsundersøgelse
  • Produktiv og effektiv brug af din egen tid, optimerer din ROI
IMG 0724

Hvad er med i udstillerpakken?

  • Lounge-område med kaffe, te, kolde drikkevarer, sødt og salt til dig og dine gæster
  • Vi tager os af alt det praktiske som konstruktion og nedtagning af stand inkl. bord, stole, brochureholder, tæppe, strøm, lys og rengøring
  • Et team fra Danish Export Energy og Danish Export Wind er til stede under hele ONS og sørger for servicen på fællesstanden
  • Reception og/eller besøg af delegationer på fællesstanden
  • Eksponering i ONS App
  • Mulighed for at booke værelser på et fælles, centralt beliggende hotel i Stavanger 
  • Mulighed for at deltage i fælles netværksmiddage i Stavanger for udstillerne på fællesstanden
IMG 20220829 095310886 HDR

Prisdetaljer

Dette eksportfremstød er støttet af Udenrigsministeriet.

Turnkey stand for virksomheder, der er berettiget til tilskud (Læs vilkår længere nede):
DKK 7.995/kvm plus koordinering DKK 5.500 per virksomhed.
Stande tilbydes fra 6 kvm – ellers planchestand.

OBS: Max 12 kvm med tilskud. Ekstra kvm afregnes til prisen uden tilskud (se nedenfor)

Planchestand
Vær en del af et fælles møde- og loungeområde, uden at udstille fysiske produkter:
DKK 25.000 per virksomhed inkl. koordinering og grafik til 1 udstillingsvæg*

Turnkey stand for virksomheder, der ikke er omfattet af tilskud (de-minimis vilkår uddybes nedenfor):
DKK 9.995/kvm plus koordinering DKK 5.500 per virksomhed, der er medlem af Danish Export Energy. Koordinering DKK 11.000 for virksomheder, der ikke er medlem af Danish Export Energy.
Stande tilbydes fra 6 kvm – ellers planchestand.

Planchestand
DKK 35.000 per virksomhed inkl. koordinering og grafik til 1 udstillingsvæg*

*Max. 2 personer per virksomhed.

OBS: Alle priser er ekskl. moms, rejse og ophold, grafik (poster stand undtaget) og transport af eget gods. Mere information herunder.

Standplacering
Individuelle placeringer tildeles i henhold til tidspunkt for booking og standstørrelse. Fællesstanden er placeret i hal 3, hvilket er en ny placering, der matcher udvidelsen af vores fokus i energibranchen.

Tilskud til fælles eksportfremstød falder under EUs de minimis-regler:

Pr. 1. januar 2014 skal virksomheder, der modtager tilskud til eksportfremmende aktiviteter, udfylde et virksomhedsskema, hvor de specificerer tilskud, som er modtaget under de minimis-reglerne. Dette inkluderer alle tilskud i indeværende og de to forudgående regnskabsår. Ifølge Trade Councils regler er det virksomhederne selv, der er ansvarlige for at indhente disse oplysninger. Danish Export Association kan levere oplysninger om tilskud, som virksomheden har modtaget gennem deltagelse i eksportfremstød med os. En virksomhed kan maksimum modtage EUR 300.000 i de minimis-støtte over tre regnskabsår.