Food Tech webinar - spot på fødevareindustrien i Polen 2023
Tidspunkt
06.10.2023
10:00 - 11:00
Sted
Online
Pris
Deltagelse er gratis for alle.


Vi inviterer dig til at deltage i et webinar med fokus på den polske fødevareindustri og eksportpotentiale til Polen. I samarbejde med The Trade Council arrangerer Danish Export - Food Tech et markedsbesøg til Polen d. 24.-26. oktober. På webinaret vil vi komme ind på, hvorfor det kunne være aktuelt for dig og din virksomhed at deltage på markedsbesøget samt kigge på eksportmulighederne til Polen i fødevareindustrien.
Eksportpotentiale til den polske fødevareindustri
Inden for landbrug og fødevarer i Polen ser man et øget fokus på bæredygtighed og effektivisering af produktionen. Der er et øget fokus på anvendelse af ressourcer med henblik på at få en mere bæredygtig fødevareproduktion, hvor det bl.a. inkluderer implementering af nye teknologier såsom øget digitalisering og en øget besparelse af vandressourcer.
Agenda
- Velkommen
v/ Sandra Ladefoged, Head of Food Tech - Hvad kan den polske fødevareindustri?
v/ Jeppe Juul Petersen, The Trade Council i Polen
The Trade Council i Polen giver dig indsigt i fødevareindustrien i Polen, både generelt og med særligt fokus på muligheder og udfordringer. Jeppe vil guide dig og bidrage til din viden om, hvordan du kan udvide din forretning til Polen med assistance fra The Trade Council. -
Indblik i Novadan’s tilgang og arbejde med det polske marked
v/ Jens L. Bramsen, Sales Director, Novadan
Jens Bramsen gør dig klogere på, hvorfor Novadan, som er en global partner inden for hygiejneløsninger til fødevareindustrien, valgte Polen som en del af deres internationaliseringsproces.
Ligeledes deler Jens ud af sine erfaringer med udfordringerne på det polske marked, men også hvilke muligheder markedet byder på med den rette tilgang. Sluttelig gør Jens dig klogere på do's and dont's for at have de bedste muligheder på markedet. -
Spørgsmål
-
Afslutning