Eksport til Tyrkiet: Europas Kina

Publiceret i 2014.

”De færreste danske virksomheder er klar over, at vi i Europa har et land, som oplever en høj vækst nær den, Kina oplever i øjeblikket,” forklarer Marc Uhrenholt. Han henviser blandt andet til, at Tyrkiets sundhedsudgifter fra 2003-11 er øget med mere end 200 procent, og cirka 85 procent af det anvendte udstyr i hospitalssektoren importeres. Det åbner spændende perspektiver for danske leverandører og underleverandører.

Tyrkiet har en strategisk vigtig placering for mange danske virksomheder, fordi landet er en del af den europæiske samhandelsaftale, men Tyrkiet er på samme tid en gateway til Mellemøsten, Rusland og Kaukasus-regionen.

”Det tager kun tre timer at flyve til Tyrkiet, og der er daglige afgange fra Ålborg, Billund og København. Det gør landet meget nemmere tilgængeligt end lande i Fjernøsten eller Sydamerika for eksempel,” uddyber Marc Uhrenholt.

Den tyrkiske republik fylder 100 år i 2023, og den tyrkiske regering har opsat mål om at være blandt verdens ti største økonomier inden da.

Svingende marked med potentiale

Finanskrisen har gjort indhug i den tyrkiske akvakulturindustri men alligevel er der potentiale i markedet for danske producenter. Vi har snakket med Iras og Kroma om deres erfaringer med det tyrkiske marked.

”Da vi startede med at sælge vores produkter i Tyrkiet, var det svært at overtale dem til at overlade deres fisk til maskiner. I dag er det et industrisamfund, og de vil gerne købe maskiner, der kan optimere deres produktion, når de har penge til det. Markedet har udviklet sig, og vi mener, at der fortsat er potentiale for danske leverandører,” siger Peter S. Rasmussen, Sales Manager i Iras, der primært sælger vacuumpumper og sorteringsmaskiner til det tyrkiske marked.

”Problemet lige nu er, at investeringslysten falder, når der er krisetid. Så bruger kunderne ikke mange penge på nyt udstyr, de køber brugt, eller klarer sig med det, de har,” fortsætter Peter S. Rasmussen.

Marked afhænger af støttepakker

Ivan Kristensen, direktør i Kroma, forklarer, at tyrkernes investeringslyst hænger nøje sammen med støttepakker fra den tyrkiske regering. Det giver store udsving i salget hos Kroma.

”I perioder sælger vi helt vildt i Tyrkiet og i andre ingenting. Siden vores start på markedet i 2006 er salget gået op og ned. Når regeringen giver støttepakker, får vi ordrer, så vi bliver ved med at være dernede” siger han.

”Vi holder skarpt øje med vores agent - tyrkerne meler altid deres egen kage først. For eksempel har vi engang givet rabat på en maskine til vores agent, fordi han skulle bruge den til en udstilling. Men allerede tyve minutter efter åbningen af messen var maskinen solgt, så vi er ikke i tvivl om, at han havde lavet aftaler om salget inden messen,” siger Ivan Kristensen. 

Stort potentiale for leverandører til fødevareindustrien

Med en økonomi, der vokser år for år, oplever landet også stor vækst i importen af proces- og produktionsudstyr til fødevareindustrien. Tyrkiet efterspørger kompetencer inden for blandt andet fødevarehygiejne og –sikkerhed, og det gør landet til et attraktivt marked for danske producenter.

Gennem de sidste 5-6 år har Tyrkiet oplevet en markant vækst i produktionen af fødevarer. Landet ligger placeret midt imellem Europa og Mellemøsten, og hvis landet får mulighed for at sælge fødevarer til især EU, venter der store vækstmuligheder.

”De tyrkiske slagterier og mejerier er fuldt ud på højde med det, vi ser i Europa, og de vil have samme kvalitet, fødevaresikkerhed og sporbarhed, som vi har herhjemme. Lige nu snakker vi med flere potentielle kunder, og jeg tror helt sikkert, der er store muligheder i Tyrkiet,” fortæller Henrik Bunkenborg, Chief Consultant hos Lyngsoe Systems, der leverer logistikløsninger til sporing og registrering af eksempelvis fødevarer.