Tre typiske fejl du begår i virtuelle salgsmøder

Undgå fælderne og lær, hvad du kan gøre i stedet.

Af Mette Ullersted, Playmakers

1. Du taler for meget og spørger for lidt.

Kender du det? Du bruger tid og kræfter på din præsentation, og nogle gange kommer du til at fokusere lidt for meget på den under dine salgsmøder.

Din viden om jeres produkt er selvsagt meget større end kundens, og det er naturligt, at du gerne vil nå at fortælle mest muligt. 

Men pas på talestrømmen, når du holder virtuelle møder.

Ved et fysisk salgsmøde har du fin mulighed for at afkode din kundes reaktion og feedback. Du opdager også hurtigt, når du har talt så længe, at kunden ikke kan kapere flere informationer.

Headset Hovedtelefoner Webinar Fracanva
Vær opmærksom på din nervøsitet

Det er meget sværere at aflæse mennesker på et virtuelt møde. Det gør os lidt mere usikre, og nervøsitet kan betyde, at du fokuserer alt for meget på din egen præsentation, og alt for lidt på kundens oplevelse, reaktion og behov. Og hvis dine deltagere er stille, kan det forstærke din nervøsitet og få dig til at tale mere og hurtigere.


Få kunderne til at tale

Skru derfor ned for præsentationens længde og detaljeniveau, og få i stedet kunderne til at fortælle om deres tanker om produktet. Hvilke fordele og ulemper ser de? Hvilke forbehold og indvendinger har de i forhold til at købe?

Så får du dine kunder til at være aktive og engagerede, og du får samtidig vigtig information at tage udgangspunkt i, når du skal fortsætte salget.

2. Du er ikke tydelig nok som mødeleder

”Ordet er frit”, eller ”er der kommentarer” fungerer måske til fysiske møder, hvor du samtidig kan kigge inviterende på en af dine kunder, og hvor deltagerne kan aflæse, hvem der skal til at sige noget nu.

Til onlinemøder er det no go.

Vi kan simpelthen ikke afkode, hvad det præcist betyder, fordi vi har færre informationer at tolke ud fra, når vi mødes i det én-dimensionelle medie, som virtuelle møder er. Vi kan ikke bare fornemme, hvornår det er ok at tage taletur, eller hvornår det spørgsmål, jeg sidder med, er passende at stille.

På fysiske møder kan vi lade blikket hvile på en mødedeltager, og på den måde invitere dem til at sige noget. Eller nikke opmuntrende til en anden, for at få ham eller hende til at uddybe. Det kan vi ikke på virtuelle møder, fordi vi ikke kan kigge på en bestemt person, men blot kigger ind i kameraet og på alle.


Henvend dig direkte

Derfor skal du være en meget mere tydelig mødeleder, uanset om du holder salgsmøde med én eller flere kunder. Når du inviterer deltagerne til at tale, så spørg efter input fra den eller de konkrete deltagere du gerne vil høre fra, og spørg efter de specifikke input du gerne vil høre om. 

Så er der ikke tvivl om, hvad du mener, og deltagerne ved, hvad de er inviteret ind til.

 

  • [Brug Ikke] Mette Ullersted

    Om forfatteren

    Mette Ullersted har ledet utallige workshops, møder og forandringsprocesser. Derfor kender hun de fleste faciliteringsmetoder, -muligheder og -faldgruber. Hun er grundlægger af Playmakers, ophavskvinde til Toolboxen med 107 værktøjer til facilitering og forfatter til bogen 'Facilitering af onlinemøder'.

3. Du deler dine slides på skærmen for længe

Din præsentation er sikkert flot og gennemarbejdet, og du kan derfor nemt falde i fælden med at vise slides på din delte skærm alt for længe.

Men til virtuelle møder, mister vi koncentrationen hurtigere, og vi har brug for mere variation og flere skift.

Når du viser slides til fysiske møder, kan deltagerne både se dine slides og hele dig og dit kropssprog. Og med liv i øjnene og engageret gestik kan du gøre selv en lidt kedelig præsentation levende.

Til virtuelle møder ser deltagerne kun en skærm, og måske et ganske lille billede af dig, og selvom dine slides er flotte og fængende, så motiveres vi mennesker først og fremmest af andre mennesker.


Stop skærmdelingen under din præsentation

Stop derfor skærmdelingen efter fem-ti minutters slidevisning og ton selv frem på skærmen - smil til kunden, så han eller hun oplever, at der er kontakt og et levende menneske bag præsentationen.

Variationen mellem at vise slides og selv fortælle skaber også fornyet opmærksomhed hos deltagerne.


Vis noget fysisk

Du kan overveje, om du kan vise dele af din præsentation ved fx at holde printede modeller og grafer op foran skærmen. Det kan også være fotos eller selvfølgelig dit fysiske produkt, hvis det er muligt.

Det giver nemlig god variation at skifte mellem det digitale og det analoge til virtuelle møder, og du holder kundernes opmærksomhed fanget.

Aktiviteter

Vil du opgradere dine kompetencer inden for virtuelle møder

I efteråret 2020 har du mulighed for at deltage i en række aktiviteter, hvor du lærer, hvordan du sælger til Tyskland med virtuelle møder. Du kan deltage i gratid online workshops og træningsgrupper og du få gode priser på individuel rådgivning.

Projektledelse Marketing To Do Fra Pxhere
Du bliver klædt på til at styre virtuelle møder med dine tyske kunder sikkert i mål.

Online workshops

Tilmeld dig
Erfa Preben Sndergaard Doorsystem
Del dine udfordringer, og få feedback fra eksperter og andre virksomheder, som også arbejder med Tyskland. Træningsforløbene er et mix af fysiske og online møder.

Træningsforløb

Tilmeld dig
Forretningsmænd Networking
Få feedback og sparring på dine udfordringer fra projektets eksperter.

Individuel rådgivning

Læs mere