Fremstå professionel under virtuelle møder med det rigtige udstyr

Du vil gerne undgå at være den, der filmer sig selv i frøperspektiv og har så dårlig lyd, at de andre i mødet ikke kan høre dig. Men hvad skal der til for, at du kan holde virtuelle møder med dine tyske kunder og partnere i topkvalitet? Få en guide her.

Skrevet i samarbejde med Thomas Fechtenburg, professionel nørd, video- og fotograf, fechtenburg-visuals.com


Hvad er dit behov?

Inden du investerer i nyt udstyr, skal du overveje, hvad du gerne vil opnå ved at opgradere dit set-up til virtuelle møder.

Fx:

  • Vil du have et knivskarpt billede?
  • Skal du vise nogle produkter, hvor du skal kunne filmes længere væk fra skærmen?
  • Vil du bruge videomøder til træning af kunder og partnere? Og hvad skal dit udstyr kunne i den forbindelse?
  • Er det vigtigt, at du kan flytte kameraet rundt, så du fx kan vise jeres produktion?

Behov er individuelle, og hvad du skal købe afhænger netop af, hvad dit helt overordnede mål er med at holde virtuelle møder. Skriv det ned, og gå derefter på udstyrsjagt.

videorundvisning i studiet hos Danish Export

Hvad er formålet med dit studie?

Skal du fx holde salgsmøder online, hvor du skal vise små komponenter, kan det være en fordel af have et kamera to, hvor du kan justere vinklen og nemt fremvise og pege på produktet i en god billedkvalitet.

Skal du på den anden side afholde webinarer ligesom os, så er det afgørende at have gode mikrofoner på, så deltagerne tydelige kan høre, hvad du siger.

Du kommer langt med webkamera, lys og en god mikrofon

Går du efter at fremstå mere professionelt med et skarpere billede og bedre lyd, kommer du langt med et webkamera, godt videolys og en god mikrofon.


Webkamera

Findes i mange prisklasser, og kan købes i helt almindelige elektronikbutikker. Hvis du udelukkende skal bruge det til virtuelle møder, behøver du ikke gå efter et, som kan optage i 4K – kvaliteten bliver alligevel komprimeret i den mødesoftware, du bruger.

Sørg for at få kameraet op i øjenhøjde – fx ved at sætte det på et stativ.


Lys

Hvis du for alvor vil se godt ud foran skærmen, skal du investere i ordentligt lys, som er beregnet til video. Selv det bedste kamera leverer billeder i dårlig kvalitet, hvis det ikke får hjælp af godt lys. Gå fx efter videolys, som er udviklet til streamere. Det er ikke det allerbedste, du kan få, men de har en praktisk størrelse og løfter kvaliteten væsentligt.

Lys Fotografi Professionel Belysning Studie Light Photography Studio Black Furniture Lighting Fra Pxhere.Com

Derfor skal du investere i godt lys

Lys har forskellige farver. Fx har almindelige lamper typisk et varmt skær, og en billig LED-lampe gengiver sjældent farver korrekt. Det giver dig en unaturlig farve i ansigtet, og det er ærgerligt.

Et professionelt videolys udligner de farveforskelle, og desto større og blødere det er, desto bedre ser du ud. Det er blandt andet derfor, at fotografer bruger store softbokse, når du får taget et portræt.

Hvis du ikke har plads til en softboks, kan mindre lamper, som er beregnet til video, også gøre en kæmpe forskel ved virtuelle møder. Gå fx efter lys, som er udviklet til youtube-streamere.

Lyd

God lyd er alfa og omega på et virtuelt møde, for hvis dine deltagere skal koncentrere sig meget for at høre, hvad du siger, bliver de trætte og tuner ud.

Derfor er det en god idé at investere i en bordmikrofon, som du placerer så tæt på din mund som muligt, hvis din lyd skal være supersprød. De bliver som regel koblet til din computer med USB og fungerer uden, at du skal installere yderligere software.

Du skal også kunne høre, hvad de andre siger i mødet. Men hvis du blot bruger højttaleren i din computer, skaber du ekko hos de andre deltagere. Derfor skal du have et headset på. Mange bruger fx Apple AirPods, fordi de er små og elegante. Men du kan også sagtens bruge det, du alligevel bruger til mobilen.

Husk at indstille lydinput og -output rigtigt i din mødesoftware.

FØR EFTER STUDIE SET UP 1
Her i Danish Export opgraderer vi studiet løbende. Vi bliver klogere undervejs og videreudvikler vores behov for, hvad studiet skal kunne. Derfor er det også et noget andet studie end det, vi havde i starten.

Få et studie, hvor du kan skifte mellem kameraer

Vil du have det helt store set-up, hvor du kan tilslutte flere kameraer af god kvalitet, er nøglen en switcher, som kan sende billedet fra et godt kamera ind i din computer.

En switcher kan du koble flere signaler på: Fx kamera, computer, smartphone. Og du kan koble flere kameraer til, så dit billede står knivskarpt, og du gnidningsfrit kan filme fra flere vinkler.

Det betyder, at du fx kan have et kamera, som:

  • Viser dit ansigt, når du taler
  • Peger ud i rummet, så du fx kan vise produkter
  • Peger ned på dit bord, hvis du vil tegne og fortælle

Du skifter mellem de forskellige kameraer med tryk på en knap, og du har mulighed for at sætte et powerpoint-slide eller billede på, når du bevæger dig rundt i rummet, så dine mødedeltagere ikke opdager, at du flytter dig.

Studie Setup Oversigt
Studiet i Danish Export: Her er det udstyr, vi har.
Switcher opfører sig som webkamera

Det smarte er, at din mødesoftware, fx Zoom eller Teams, automatisk tror, at switcheren er et webkamera. Det betyder, at uanset i hvilken software, du holder møde, så fungerer dit set-up ens, og du deler fx altid skærm på samme måde. Du har mulighed for at vise et videobillede af dig selv i hjørnet af din præsentation, eller sætte tekst eller andre effekter ind over din video.

Igen er det vigtigt, at din investering passer til dit behov. Dit set-up skal være så simpelt som muligt, så du ikke farer vild i de mange muligheder – du kan altid opgradere senere.

  • Switcher Text Image Slider, 550X500

    Dyk længere ned i udstyr

    Vil du vide, hvad det forskellige udstyr kan? Se Thomas Fechtenburg gennemgå det vigtigste udstyr. 

    Du bliver klogere på:

    Videoswitcher
    Mikrofoner
    Lyssætning
    Kameraer
    Features
    Webinarkuffert

Om Thomas Fechtenburg

Thomas ejer Fechtenburg Visuals, er foto- og videograf, og hjælper virksomheder og selvstændige med det rigtige set-up til webinars og virtuelle møder, så de undgår dyre fejlinvesteringer.

Han har mere end 25 års erfaring i branchen, og kalder sig professionel nørd. Det kommer blandt andet til udtryk på LinkedIn, hvor han deler sin viden om video, fotografi, lyd, lys og redigering.

Kontakt Danish Export Association

  • Pernille Vildsted Nielsen

    Pernille Vildsted Nielsen

    Project Consultant +45 6020 8579 pen@danishexport.dk
  • Pernille Vildsted Nielsen

    Project Consultant

    Pernille står i spidsen for projektet ’Styrk dit digitale eksportsalg til Tyskland’. Her bruger hun sin store viden om det tyske marked til at facilitere projektets aktiviteter, der giver dig et 360 graders perspektiv på, hvordan du kan gøre salgsprocessen mere digital og samtidig skabe en stærk relation til din tyske kunde.

    Pernille er cand.mag. i tysk og international virksomhedskommunikation og har erfaring fra både vind- og tøjbranchen, hvor hun med øje for forretningen har koordineret diverse salgsaktiviteter samt udarbejdet investor-/salgspræsentationer. Pernille er god til at skabe overskuelige og effektive interne salgsprocesser.

    Pernille Vildsted Nielsen
  • Farver Krista Tilrettet Til Web 2019

    Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant +45 6020 8560 kln@danishexport.dk
  • Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant

    Krista har haft fingrene i det meste af marketingpaletten, og hun kan blandt andet sparre med dig om LinkedIn, e-mailmarkedsføring, webkommunikation og PR.

    Med mere end fem år i Danish Export Associations’ marketingafdeling har Krista erfaring med de fleste af vores sektorspecifikke netværk, og hun ved, hvilke udfordringer marketingmedarbejdere møder til daglig.

    Farver Krista Tilrettet Til Web 2019