Troldtekts bæredygtige rejse

En strategisk forankring af Cradle to Cradle-konceptet. En tilslutning til FN’s Global Impact. Deltagelse i paneldebatter og synlighed på sociale kanaler. En rejse fra product branding til corporate branding.

Det er nogle af ingredienserne i den proces mod en mere bæredygtig virksomhed, som Troldtekt, der producerer og sælger akustikløsninger, har været igennem de sidste 10 år.

“Bevidstheden om hvor få år vi har til at gøre noget, er virkelig slået igennem. Også i Tyskland,” siger Troldtekts chef for bæredygtighed og kommunikation, Tina Snedker Kristensen.


Bæredygtighed vækster

Troldtekt har de seneste år oplevet en markant vækst på det tyske marked, hvor de er gået fra at have ét kontor i Hamborg til i dag at være repræsenteret med konsulenter i Berlin, München, Düsseldorf og Stuttgart.

En del af væksten skyldes, at efterspørgslen efter produkter, der er produceret ansvarligt, er stigende – blandt andet fordi Tyskland har som målsætning at reducere CO2-udledningen med 60 procent i 2030. En tredjedel af udledningen kommer fra byggeriet.


Cradle to Cradle

For mere end 10 år siden tilsluttede Troldtekt sig til Cradle to Cradle-principperne, der i dag er fuldt integreret i virksomheden, så de udgør fundamentet for den måde Troldtekt arbejder på.

“Vi spiller på mange tangenter, men det er hele tiden fokuseret på Cradle to Cradle, vores transparens og dokumentation,” siger Tina Snedker Kristensen og slår fast:

“I det hele taget er det at have verificerende tredjeparter og transparens afgørende, fordi man skal vise og dokumentere, hvad man gør.”

[Brug Ikke] Troldtekt Forest 300Dpi Jpg (1)

Tre gode råd: Sådan implementerer du bæredygtighed

  • Identificer, hvor du kan gøre en forskel. Bæredygtighedstiltag skal integreres i forretningen, og der skal arbejdes strategisk med det.
  • Indgå partnerskaber, få tredjepartsverificeringer og opnå relevante certificeringer.
  • Dokumenter dine indsatser og fortæl omverdenen, hvad du vil, hvordan du vil gøre det, hvilke delmål du har - og hvad der er svært.

Kilde: Tina Snedker Kristensen, chef for bæredygtighed og kommunikation, Troldtekt

Foto: Troldtekt A/S

Fra ulemper til fordele

Troldtekt har de seneste år været meget aktive på de sociale medier som Facebook, LinkedIn og Instagram i Tyskland, hvor man også anvender mediet XING, der kan betegnes som en relationsplatform, og som også bruges i forbindelse med rekruttering.

Disse indsatser har været med til at øge tyskernes kendskab til Troldtekt i det meste af landet. Og det er - sammen med den fysiske tilstedeværelse på messer og med kontorer, ligesom Tina Snedker Kristensen også hyppigt deltager i fx paneldebatter - vigtigt for at komme bredt ud med budskaber. Og her er netop bæredygtighedsagendaen central, fordi den i markedsføringen kan bruges som en motor for differentiering og positionering, forklarer Tina Snedker Kristensen.

  • "Hvis vi kun slår på pris, så kommer vi ikke ret langt."
    [Brug Ikke] Tina Troldtekt Tina Snedker Kristensen, chef for bæredygtighed og kommunikation, Troldtekt
Går væk fra product branding

Derfor forsøger man, ifølge Tina Snedker Kristensen, i kommunikationen at vende det, der i “gamle” dage blev set som rene omkostninger til en fordel.

“Vi har været i en proces, hvor vi er gået fra product branding til corporate branding, hvor vi meget mere åbent går ud og fortæller, hvem vi er - og hvad vi gør på den her agenda. Det gør vi bredt på alle markeder. Hvis vi kun slår på pris, så kommer vi ikke ret langt,” siger hun og fortsætter:

“I Danmark og Vesten har vi nogle andre rammebetingelser for produktion. Det betyder, at andre lande kan producere billigere. Men her kommer aspekterne som Cradle to Cradle i spil. Det handler om alt fra materiale, sundhed, genanvendelse, energi, vand til social ansvarlighed. I gamle dage ville alt det være omkostninger.

”Men det er i virkeligheden det, der i dag definerer vores måde at agere på - og det er også det, der er omdrejningspunktet i vores kommunikation.”

Hvad er svært?

“Man er nødt til at tage det skridt for skridt. Vi har været i gang i mere end 10 år, men det her er noget, som vi aldrig bliver færdige med. Fx er cirkulær økonomi ikke noget, man kan gøre alene. Der skal mange ting til, før det bliver realiseret, men bare det at fortælle om ens udfordringer giver kredit og troværdighed,” siger Tina Snedker Kristensen.

[Brug Ikke] Troldtekt Skovbakkeskolen 300Dpi Jpg (1)

Om Cradle to Cradle

Cradle to Cradle er et designkoncept, der er skabt af den tyske kemiker Michael Braungart og den amerikanske arkitekt William McDonough. Ideen er, at produkter indgår i biologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Konceptet er udviklet som en respons på tendensen til blot at minimere de negative effekter. Cradle to Cradle er visionen om en verden, hvor forbrug og produktion har en positiv effekt på både økonomi, miljø og mennesker.

Kilde: vuggetilvugge.dk

Foto: Troldtekt A/S

Kort om Troldtekt

Virksomheden har siden 1935 produceret akustikplader af naturmaterialet træ og cement udvundet fra den danske undergrund. Det hele designes, udvikles og fabrikeres i Danmark. I februar blev det offentliggjort, at Troldtekt bliver en del af den irske Kingspan Group.

Kontakt Danish Export Association

  • Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export

    Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager
    +45 6020 8579 pen@danishexport.dk
  • Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager

    Pernille er cand.mag. i tysk og international virksomhedskommunikation og har erfaring fra både vind- og tøjbranchen, hvor hun med øje for forretningen har koordineret diverse salgsaktiviteter samt udarbejdet investor-/salgspræsentationer. Pernille er god til at skabe overskuelige og effektive interne salgsprocesser.

    Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export
  • Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant

    Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant
    +45 6020 8560 kln@danishexport.dk
  • Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant

    Krista har haft fingrene i det meste af marketingpaletten, og hun kan blandt andet sparre med dig om LinkedIn, e-mailmarkedsføring, webkommunikation og PR.

    Med mere end fem år i Danish Export Associations’ marketingafdeling har Krista erfaring med de fleste af vores sektorspecifikke netværk, og hun ved, hvilke udfordringer marketingmedarbejdere møder til daglig.

    Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant