Guide: Få styr på din gennemslagskraft i online møder

Det kan føles grænseoverskridende at bruge online møder i dit salg eller din dialog med kunder frem for at være fysisk til stede. Vil du i gang, er der derfor ingen vej uden om at lære dig selv at bruge formatet. Her får du en række konkrete råd, som styrer dig sikkert igennem online.

”Når du første gang kaster dig ud i online møder med fx dine kunder eller en potentiel kunde, kan det være meget grænseoverskridende. Ofte kan det at høre sin egen stemme og se sig selv være provokerende og ubehageligt, men der er ingen vej uden om – du må i gang med at mestre dine møder online,” siger Birgitte Baadegaard, der er selvstændig coach, foredragsholder og forfatter.

Hun rådgiver blandt andet virksomheder om, hvordan samarbejde og kommunikation kan styrkes ved at sætte fokus på de forskelle og styrker, der er til stede i organisationer.

Vil du stå stærkt i din rolle – uanset om det er online eller fysisk, skal du sætte dine egne styrker i spil og forstå, hvor du kan optimere din performance.

Skærmen skal have liv

Når du flytter dig fra at være fysisk til stede og ind bag en skærm, skal du være ekstra opmærksom på din tale:

”Skærmen slår os ærlig talt en lille smule ihjel med sit format, så mit første råd er, at du skal skabe noget liv. Brug din stemme og din intonation, så du ikke kommer til at lyde som en robot. Smil lidt og brug dine øjne, så der kommer noget liv ind på skærmen. På den måde kan du skabe en god connection med din mødepartner,” siger Birgitte Baadegaard.

[Brug ikke ]DST Foredrag Birgitte Foto
Birgitte Baadegaard, selvstændig coach, foredragsholder og forfatter
Hold afstand, og brug dine hænder

Dine hænder er dit værktøj til at fremstå kraftfuldt, når du præsenterer fysisk. Det gælder også online, hvor du skal sørge for afstand til skærmen: 

”Du skal sørge for, at din mødepartner kan se dine hænder. Er du for tæt på skærmen, forsvinder de. Så hold en vis afstand, og brug hænderne til at understrege dine budskaber. På den måde går du stærkt igennem,” forklarer Birgitte Baadegaard.

Synkrone, tunge hænder

Hænderne skal bruges synkront og tungt og ikke flagre rundt i luften, fortsætter hun:

”Hold dem i en højde under dine skuldre, hvor det føles behageligt. Synkrone og tunge hænder er et godt redskab til at stå stærkt fysisk, og det gælder i den grad også online, hvor du bruger dem til at tage rummet og understrege dine pointer.”

Træn med telefonen

Hvis du synes, at det er udfordrende, skal du i gang med at træne. Det kan du nemt gøre selv og uden, at andre skal kigge med.

”Du kan træne dig selv i at blive fortrolig med online formatet, så du kan lede møder og tage dialogen med dine kunder på en troværdig måde. Brug telefonen, og optag dig selv. På den måde får du trænet og kan se, hvad der er godt og skidt,” siger Birgitte Baadegaard.

Videomøde Online Virtuelle Møder Image Modul På Web 1440 X 1024 (1)

Bonusinfo - Gode tips

  1. Erkend, at du er i en ny situation, som kan være utryg. Hvis du finder online formatet grænseoverskridende, er træning vejen frem.

  2. Vær modig, og kast dig ud i det. Du kan fx træne ved at skyde klip af dig selv med mobilen.

  3. Kend teknikken: Der findes forskellige typer af online mødeplatforme, og du skal sætte dig ind i den, du bruger. Kender du teknikken, kan du også bevare styringen og navigere undervejs.

  4. Vær ærlig: Sig til dine mødedeltagere, at du er på et nyt format og er i gang med at lære. Så har de større forståelse for, at der kan gå noget galt de første gange.

  5. Brug en agenda, og styr mødet: Nøjagtig som på et fysisk møde skal du være forberedt med en agenda, og du skal tage teten på, at I fx holder tiden.

  6. Brug mulighederne i din platform: Der kan være chatfunktion, skærmdeling, video, mulighed for break out-sessions og at tage noter undervejs.

Online platforme:

Der er mange forskellige muligheder, og dit valg skal baseres på din virksomheds behov.

I listen her finder du en række bud:

  • Digital Platform Valg

    Guide: Find den rigtige platform til dit onlinemøde eller -event

    Du skal holde et digitalt event eller møde. Men hvilken platform skal du bruge? Og har du behov for noget, som kan mere end videokald og chat?