21.04.2021: Kort status: Ny rejsevejledning fra den 21. april

På grund af den positive udvikling i Danmark er der indgået en politisk aftale om genåbning af landet opdelt i 4 faser. Erhvervsrejser er med i aftalen, hvor fase 1 starter den 21. april.

Udgivet 21-04-2021

Der er dog ikke tale om de store lempelser, og reglerne er komplicerede.

Her er et eksempel: Rejser du på erhvervsrejse til Tyskland, og er landet orange, kan du midlertidigt bryde din isolation efter hjemkomst til Danmark for at tage på arbejde, hvis dette er nødvendigt. Hvis Tyskland er rød eller bliver ændret til rød under dit ophold, er det ikke muligt at afbryde din isolation midlertidigt for at tage på arbejde.

Derudover gælder øvrige regler om undtagelse for isolation. Det vil sige, at rejser du til Tyskland på erhvervsrejse, og ændres landet fra orange til gul under dit ophold, er du således fritaget fra kravet om isolation ved hjemkomst til Danmark.

Teknisk personale, der har foretaget reparationer eller installationer og besætningsmedlemmer på skibe og offshore-installationer, kan undgå karantæne, således at de kan møde på arbejde efter hjemkomst, men skal holde sig i isolation i fritiden. Isolation kan afbrydes ved negativ test på fjerde dagen.

Eksport Export Havn Og Fly

Fortsat risiko for karantæne

Smitteudviklingen er desværre ikke lige så positiv i mange andre lande som i Danmark. Hvis du rejser til Tyskland og skal opholde dig der i mere end 24 timer, er der flere krav, du skal overholde som forudgående test og registrering på myndighedernes hjemmeside. Der vil derfor fortsat være risiko for karantæne og andre lokale krav, når du rejser ud.

På Udenrigsministeriet hjemmeside kan du følge indrejsereglerne på vores største eksportmarkeder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at erhvervsrejser med henblik på at deltage i et kritisk forretningsmøde eller levering af varer eller tjenesteydelser er undtaget fra de generelle retningslinjer, men at det kan vanskeliggøres af reglerne i det land, du vil rejse til.

Udenrigsministeriet har et team, der rådgiver eksportvirksomheder, som er nødt til at rejse ud. Hvis du er i tvivl om en rejse, bør du og din virksomhed kontakte dem. Se mere her: Hjælp til erhvervsrejsende (thetradecouncil.dk)

Efter planen træder fase 4 i kraft cirka 26. juni, hvor EU forventer at have sit coronapas klar til brug. Håbet er naturligvis, at de fleste EU-lande anerkender coronapasset, men forventningen er, at nogle lande vil fortsætte med at forlange en frisk negativ test.

Kontakt

  • Farver Halldor Tilrettet Til Web 2019

    Halldor Halldorsson

    Head of Branding & Relations +45 2122 9560 hah@danishexport.dk
  • Halldor Halldorsson

    Head of Branding & Relations

    Som Head of Branding & Relations arbejder Halldor blandt andet for, at din virksomhed får bedre betingelser for at øge jeres eksport. Fx ved hjælp af økonomisk støtte, fokus på eksport i medierne og på Christiansborg. Han har selv mere end 20 års erfaring med eksport og ved derfor, hvad internationalt salg kræver. Halldor sidder også med netværket Executive Management Forum.

    Halldor har været både eksportsælger og selvstændig eksportagent i møbelindustrien og har derfor erfaring med en lang række markeder. Han har en HD i Marketing Management, som sammen med mange års erfaring gør, at han kan sparre med dig, hvis du vil øge din virksomheds eksport.

    Halldor er ansvarlig for vores partnere, som du kan læse mere om her.

    Vil du vide mere om, hvad Halldor laver, så tilmeld dig nyt og viden fra Danish Export og hold dig opdateret på rammerne for dansk eksport.

    Farver Halldor Tilrettet Til Web 2019