Styrk dit digitale eksportsalg til Tyskland: Erfagruppeforløb

Deltag i et erfagruppeforløb, del ud af dine erfaringer og få input og ny viden til dit arbejde med digitalt salg til Tyskland. Hvad enten du er ansvarlig for salg eller sidder i en marketingfunktion, hvor du understøtter online salg, har vi et forløb til dig.

Hvem henvender erfagrupperne sig til?

Vi gennemfører to erfagruppeforløb med max 12 deltagere pr. gruppe. Du kan deltage uden beregning, da erfagrupperne er en del af projektet 'Styrk dit digitale eksportsalg til Tyskland' støttet af Industriens Fond under genstartNU.

Erfagruppe for eksportsælgere med ansvar for det tyske marked

Den første erfagruppe henvender sig til eksportsælgere med ansvar for det tyske marked. Din titel kan være Sales Manager, Sales Director, Sales Consultant m.fl. 

Erfagruppe for marketingfunktioner med ansvar for at understøtte salg til det tyske marked

Den anden erfagruppe er målrettet dig, der sidder i en marketingfunktion, hvor du understøtter det digitale esportsalg i Tyskland. Din titel kan være Marketing Consultant, Marketing Coordinator, Marketing Manager m.fl. 

Selve forløbet

Erfagruppeforløbet består i første omgang af fire møder fordelt over flere måneder. Af hensyn til gruppens dynamik og fortrolighed forventes det som udgangspunkt, at samme person fra virksomheden deltager til alle møder. Det er grupperne selv, der er med til at definere fokus på de forskellige møder afhængig af erfaring, udviklingsområder og interesser. 

Pernille Vildsted Nielsen, Project Consultant i Danish Export Association, vil facilitere erfagrupperne. 

Commitment

Hvad kræver det af dig at være med i erfagruppe?

Deltagelse i en erfagruppe kræver engagement fra dig som deltager.

Du skal derfor: 

  • Være aktiv i dialogen på møderne med sparring og input til de gruppemedlemmer, der fremlægger deres udfordringer og overvejelser.
  • Byde ind med egne udfordringer eller erfaringer på møderne.
  • Forberede dig til hvert møde, så du er klar til at byde ind med sparring og erfaringsdeling, hvor det er muligt.
  • Møde op - den bedste sparring opstår i et fortroligt rum, og det rum skaber vi kun, hvis alle så vidt muligt deltager i alle møder.
Motivation

Hvad får du ud af at deltage i en erfagruppe?

  • Du møder deltagere fra virksomheder, der deler faglige interesser eller udfordringer.
  • Du møder relevante aktører eller cases, som giver indspark omkring deres forretning og tilgang til det digitale salg og online møder.
  • Erfaringer og sparring fra eksterne indlægsholdere eller øvrige medlemmer i gruppen, der kan byde ind med viden om emner eller udfordringer, hvor du søger viden.
  • Et nyt syn på dine udfordringer, som du ikke kan få fra egne kollegaer i din virksomhed.
  • Markedsviden fra andre medlemmer i branchen samt en mulighed for at supplere hinanden med tilgængelig viden.
  • Du udvider dit netværk med nye kontakter samt salgs- og samarbejdsmuligheder.
  • Du bliver rustet til at drive salgsindsatsen fremad i din virksomhed.