Hvordan genererer du leads uden at møde potentielle kunder fysisk?

Rigtig mange holder events for at generere nye leads. Men hvordan skaber du nye leads uden at møde dine potentielle kunder ansigt til ansigt?

Holder du et digitalt event, har du helt andre muligheder for tracking og interaktion end ved fysiske møder. Derfor får du ofte lige så gode eller bedre informationer om et lead fra digitale værktøjer. Med digitale events har du også mulighed for at nu ud til steder og personer, som du ellers ikke ville have adgang til geografisk eller organisatorisk.

Det betyder, at du får bedre mulighed for at nå de forskellige beslutningstagere i en købsproces, der typisk er lang og involverer mange interessenter.

Hvordan får du leads digitalt?

Før du kaster dig ud i at gennemføre dit event - er det afgørende, at du bruger tid på at forberede dig i otte steps:

1. Definér formålet: Hvad skal du opnå for god ’return on investment’?
2. Definér din målgruppe: Hvem er afgørende beslutningstagere, når du skal sælge dit produkt?
3. Definér din strategi, og afsæt ressourcer: Hvilket resultat går du efter, og har du ressourcerne til at nå det?
4. Vælg den rette platform, det rigtige tidspunkt, og få partnerne med ombord
5. Fastsæt mål for dit event
6. Læg strategi for opfølgning
7. Skab relevant indhold
8. Markedsfør dit budskab

Leads Digital
Dit formål er afgørende for din succes

Et klart formål er alfa og omega for at opnå succes med dit event.

Er formålet at promovere nye produkter, få nye leads til salgsafdelingen eller at aktivere dine forhandlere? Det er vigtigt at afklare, før du går i gang.

Din målgruppe og strategi

Når formålet er på plads, kan du identificere din målgruppe, deres behov,  adfærd, og hvilken type indhold de responderer bedst på. Er du omhyggelig med at vælge de aktiviteter og begivenheder, du har på dit event, så de matcher  dit formål og din målgruppe, kan du sikre en større og mere forskelligartet deltagelse og naturligvis få flere leads, der er relevante for din virksomhed.

Vælg den rette platform

Når du kender dit formål og din målgruppe, har lagt en strategi for indhold og format og har styr på budget og ressourcer internt (de rette tekniske og sproglige kompetencer), er du klar til at vælge platform.

Her skal du overveje, om du  har behov for livevideoer, chatfunktion, messestande mv. Du skal også tage stilling til, om indholdet skal leve videre efter eventet? Vælg derefter en platform, som sikrer dig de rigtige muligheder, den rette fleksibilitet og dataoutput til den efterfølgende opfølgning.

Vælg tidspunktet med omhu

Ligger der andre brancheevents samtidig med dit event? Rammer du en lokal helligdag på dit fokusmarked? Og kan dine nærmeste samarbejdspartnere afse tiden?  

Sørg for, at alle dine udstillere, forhandlere, sponsorer, og key note speakers får information og træning i dit virtuelle event i god tid, så de kan skabe og levere deres materiale.

Hav styr på dine målsætninger

Hav målsætningen klar, og læg en strategi for din efterfølgende bearbejdning af leads. Inddrag sælgere og forhandlere, og sørg for, at de har mål og strategi under huden. Derudover skal alle have af vide, hvilke informationer de har adgang til om potentielle leads efter eventet.

Skab det rette indhold

Det er vigtigt at levere indhold, som matcher de besøgendes ønsker og behov. Sørg for, at dit materiale matcher såvel målgruppe som formål, og vær åben og nysgerrig på de muligheder, som din valgte platform tilbyder. Brug tid på at få de rette keynotes med, og sørg for, at de også leverer det aftalte budskab.

Det er nødvendigt at have en indholdsstrategi for at inspirere, informere og øge bevidstheden om dit brand og dine virksomhedsydelser: Hvordan skal en eventuel stand se ud, har du brug for præsentationer i PDF, og vil du udarbejde videopræsentationer? Husk at tænke langsigtet, så du sikrer, at du kan bruge materialet på et senere event.

Få dit event bredt ud!

Inden dit event, skal du lægge en plan for dine marketingkanaler - sociale medier, e-maillister, hjemmeside osv. Sæt en professionel landing page op, og gør det let at registrere sig, så du også gør et godt første indtryk og giver relevante informationer, der overbeviser de besøgende om at deltage. Tænk over, hvordan du kan få folk til at sprede budskabet – kan du benytte dine salgskanaler til at invitere mulige kunder?

Når alle materialer er udviklet, platformen designet, medarbejderne forberedt, og deltagerne registreret, er du klar til at få succes med dit virtuelle event.

På virtuelle events kan du generere rapporter med data på alle besøgende, som du kan give dine sælgere og forhandlere. Sørg også for, at dine rapporter indsamler tilstrækkelig information til at hjælpe dig med at måle dit investeringsafkast og optimere dine KPI'er.

Virtuelle events

Bliv klogere på digitale events

Vi har samlet en række guides til dig, der er gået digitalt eller overvejer at gøre det for at ruste dig til en fremtid, hvor det digitale ikke er en nødløsning, men et godt supplement til et fysisk møde.

Virtuel Event Event Management
Når du skal planlægge dit digitale event, handler det om timing, forberedelse og god koordinering.

8 steps til planlægning af et digitalt event

Læs guiden
Tiltræk Deltagere
Når du skal tiltrække deltagere til dine virtuelle events, så handler det i høj grad om at målrette din markedsføring og skabe interesse for dit event.

Sådan sikrer du deltagere til dit virtuelle event

Læs hvordan her