Flydende minibyer med dansk design

Onboard Danish Design bygger bro mellem et globalt krydstogtmarked i stor vækst og danske virksomheder, der leverer designprodukter og indretningsløsninger. Målet er at skabe grobund for et nyt dansk eksporteventyr ved at hjælpe virksomheder ind på krydstogtmarkedet.

Gennem projektet får virksomheder rådgivning og sparring fra eksperter og virksomheder, der har indgående kendskab til industrien. På den måde bliver din virksomhed rustet til selv at blive leverandør til krydstogtindustrien og få del i det store potentiale.

Hvem står bag Onboard Danish Design?

Industriens Fond støtter projektet med 4,5 millioner kroner over tre år. Danish Export Association og netværket Danish Export - Cruise & Ferry står bag projektet, der bliver drevet fra foreningens sekretariat i Eksportens Hus i Silkeborg. Projektet trækker på Danish Exports mere end 50 års erfaring og viden om, hvad der skal til for at starte eksport til et nyt kundesegment.

Danish Export - Cruise & Ferry samler danske virksomheder, der leverer udstyr, interiør og dansk design til færger og krydstogtskibe over hele verden. Netværkets medlemmer har stor viden, kendskab og kontakter i industrien, som vil komme i spil, så projektet åbner markedet for flere danske virksomheder.

Tillberg Billede RSSC Reduceret E1549270327863
Regent Seven Seas Cruises Tillberg Design of Sweden

Hvilke elementer består projektet af?

Onboard Danish Design er et tre-årigt projekt, der ruster danske virksomheder til at levere design- og indretningsløsninger til krydstogtindustrien, hvor kunder, krav og salgsprocesser adskiller sig fra salg til andre kontraktmarkeder.

Projektet omfatter aktiviteter i form af produktmodning og forretningsudvikling, videndeling, workshops og kundebesøg sammen med industriaktører og beslutningstagere i cruisebranchen og designkapaciteter i Danmark og internationalt

Tillberg Billede TUI1

Hvordan er forløbet?

Projektet er opdelt i faser, der består af:

  • Information om industrien, markedsudviklingen, krav og hvordan projektet kan hjælpe med at opstarte eksport.
  • Individuel evaluering af markedsmulighederne i krydstogtindustrien herunder behov for produkttilpasning, godkendelser mv.
  • Assistance med produktmodning og forretningsudvikling.
  • Workshop til sparring og videndeling.
  • Indledende dialog med designere, arkitekter, rederier, værfter og turn key-leverandører
  • Markedsføring & kundebesøg.
  • Afsluttende forløb med individuelle handlingsplaner.

Vil du etablere din virksomhed som leverandør til krydstogtindustrien?

Har din virksomhed ambitioner om at blive leverandør til en global krydstogtindustri i vækst? – Er svaret ‘ja’, så kan projektet være relevant for jer. Hør mere om projektet og projektets forløb i videoen herunder.

Jesper Stræde
Project Consultant

+45 2889 0383
jes@danishexport.dk

Vil du være med til at indrette fremtidens flydende hoteller?

Hvordan er projektet finansieret?

Projektets ramme er 5,6 millioner kroner over tre år. Heraf støtter Industriens Fond støtter med 4,5 millioner kroner og Danish Export Association dækker sammen med virksomhedernes egenbetaling 1,1 millioner kroner. Virksomhedernes egenbetaling bliver større som projektet skrider frem.

Egenfinansiering dækker over bidrag til ekstern ekspertrådgivning ved individuel produktmodning og forretningsudvikling, rejser og hotel. Virksomheder forpligter sig ikke til at deltage i hele projektforløbet og er ikke bundet i perioden. Det er muligt at vælge aktiviteter til og fra. Virksomhedens egenfinansiering afhænger således af aktivitetsniveau samt behov og ønske om rådgivning.

1440 X 1024 Mediemodul Website