Gå ind på nye eksportmarkeder på et oplyst grundlag – og få hurtigere succes

Der er som regel en del usikkerhed forbundet med at beslutte sig for at gå ind på et nyt marked. Denne usikkerhed kan du dog minimere ved at gøre et godt forarbejde.

Af Halldor Halldorsson, Head of Branding & Relations, d. 08/02-2022

Nogle af de spørgsmål, du skal have svar på før en ny ’market entry’, er blandt andet:

  • Hvem er mine mulige kunder?
  • Hvem er mine konkurrenter?
  • Er der lignende produkter på markedet?
    • Hvis ja: Hvad koster de, og hvad er fordelen ved dine produkter?
    • Hvis nej: Hvorfor ikke – passer de ikke til markedet, og skal du ændre dit sortiment til markedet?
  • Hvor stort er markedet?
  • Hvem skal jeg samarbejde med?
Prioriter Markeder
Nye tiltag til dig

Vores medlemmer efterspørger ofte information om markeder og mulige samarbejdspartnere. I vores nye strategi prioriterer vi derfor at styrke det område, så vi kan tilbyde dig en række nye tiltag:

  • Du har mulighed for at tage fat i vores sekretariat, og få markedsinformation fra Statista.
  • Når du deltager på eksportfremstød, får du i de fleste tilfælde en oversigt over projekter samt mulige kunder og samarbejdspartnere på markedet
  • Du har mulighed for at købe markedsrapporter, som tager udgangspunkt i din virksomhed og jeres specifikke produkter. En rapport koster kr. 23.675 kroner, og du får den leveret på 1-2 uger.

Den individuelle rapport giver dig mange af de svar, du har behov for, så du kan tage en beslutning om at gå ind på et nyt marked.  

Hvilket marked vil du ind på?

Hvis du allerede har besluttet, at du vil skalere forretningen ved at gå ind på et nyt marked, men du mangler at vælge hvilket, kan du vælge at få udarbejde en rapport for fx 3 forskellige markeder. Når du stiller de samme spørgsmål til flere markeder, står du med et godt beslutningsgrundlag for at tage det rette markedsvalg.

Udtømmer du markedet?

Mange eksportansvarlige sidder med en fornemmelse af, at de ikke får nok ud af et marked. Det kan skyldes at den agent eller distributør, du har valgt, ikke leverer og sælger din virksomheds løsninger.

I det tilfælde kan du også overveje at få udarbejdet en rapport og med den i hånden tage en snak med samarbejdspartneren om markedet, mulighederne og fremtiden. Når du har viden og data, har du et oplyst grundlag at afstemme forventninger på.

Jo mere viden, jo mere succes

Jeg er overbevist om, at jo mere viden du har om et marked, jo større chancer har du for at få succes på markedet – det vil også ske i et højere tempo.

Derudover skal du bruge dit netværk som en del af din beslutningsproces – der er mange do’s and dont’s at hente der, som vil kvalificere dit valg.

Marktmonitor

Hvad får du i en marktmonitorrapport? Og hvorfor er det en god idé at investere i rapporten?

Se mere i videoen nedenfor. Du kan også læse mere om Marktmonitor her.

Benny Sørensen, stifter og ejer af Marktmonitor samt erfaren eksportrådgiver, fortæller om fordelene ved Marktmonitor.