Hold dit møde i Eksportens Hus
Eksportens Hus er medlemmernes hus, og du har mulighed for at bruge det til interne møder, arbejdsdage ude af kontoret, eller når du fx skal holde et større møde med kunder eller samarbejdspartnere. Atmosfæren i huset emmer af netværk, og du bliver alle vegne mødt af, at internationalt salg er omdrejningspunktet. Er du en af vores samarbejdspartnere, kan du også bruge vores hus til møder.
Forplejning
Vi sørger for alt det praktiske, så du og dine gæster føler jer velkomne og kan koncentrere jer om mødet. Når I får brug for at tanke energien op, tilbyder vores køkken mad med gode, sæsonaktuelle råvarer, der ofte er økologiske.
Tag en pause i naturen
Huset ligger i skønne omgivelser midt i skov og natur, så det er muligt at gå en tur undervejs eller tage en pause fra mødet. Motorvejen ligger lige om hjørnet, og huset er dermed nemt at komme til fra nord, syd, øst og vest. Vi har parkeringsfaciliteter uden for døren og kan hjælpe med hotel, hvis der er behov for overnatning.
Mød os
Har du brug for viden om en industri, sidder du med en konkret udfordring, eller vil du høre mere om mulighederne i Danish Export Association? Du er meget velkommen til at booke et møde med os, når du er i huset. Vi har fx viden om en række industrier, kan sparre med dig om din udfordring eller skabe kontakt til andre medlemmer, som du kan sparre med.

- Brug Eksportens Hus til fx strategimøder eller lån en kontorplads hos os
- Book lokaler til mindre eller større møder, konferencer og aktiviteter med 2 til 70 deltagere
- Nyd mad med gode og ofte økologiske råvarer fra vores køkken
- Oplev et netværksmiljø med internationalt udsyn
- Hold møde i et lækkert og lyst hus med naturen uden for døren
- Oplev god service fra vores imødekommende kolleger

Gode råvarer er kernen i maden
Vores køkkenleder Lars Duedahl sørger for, at jeres møde bliver krydret med den forplejning, som I har behov for. Køkkenet er baseret på sæsonens råvarer og er oftest dansk og økologisk. Vi tilbyder forskellige muligheder for forplejning fx morgenmad til at starte dagen på, frokost undervejs eller eftermiddagens energiboost til møde senere på dagen.

FN’s verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi
Vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål. Derfor har vi valgt grøn strøm fra Natur-Energi, der kun leverer strøm produceret på vindmøller. I Eksportens Hus arbejder vi også løbende med at nedbringe strømforbruget, og vi vælger lavenergiløsninger, når vi køber nyt. Økologi, affaldssortering og svanemærkede rengøringsmidler er naturlige valg for os.