Food Tech netværksmøde 29. marts 2023

Den 29. marts mødes vi til netværksmøde i Danish Export – Food Tech. Du bliver opdateret på din branche, og måske har du en ny samarbejdsmulighed med hjem i tasken? Vi sætter nemlig god tid af til både networking og inspirerende indlæg.

Tidspunkt

29.03.2023

Kl. 09.00-16.00

Sted

Orskov Foods A/S, Odensevej 16, 5853 Ørbæk & Jeros A/S, Nyborgvej 8, 5750 Ringe

Se kort

Pris

Medlemmer af Danish Export - Food Tech: DKK 1.045,-*
Medlemmer af Danish Export Association: DKK 2.090,-*
Ikke medlemmer af Danish Export Association: DKK 3.135,-*
*Alle ovenstående priser er ekskl. moms.

I henhold til vores forretningsbetingelser, gælder følgende regler ved afbud:
• Ved afbud mere end 14 dage før afholdelse er afbud vederlagsfrit.
• Ved afbud mellem 14 og 7 dage før afholdelse betales 50% af prisen.
• Ved afbud senere end 7 dage før afholdelse betales hele prisen.

Sandra
Head of Food Tech Sandra Ladefoged +45 2478 1292
Mia Lundkvist Bach Member Relations Coordinator danish export / dansk eksport
Project Consultant Mia Lundkvist Bach On maternity leave

Danish Export - Food Tech er et netværk af virksomheder, der leverer udstyr, løsninger, teknologi og rådgivning til den globale fødevareindustri. 

Her er fokus kommercielt, og medlemmerne deler viden og erfaringer, der bidrager til øget salg og gør vejen til nye markeder og kunder hurtigere.

Program

  • Ankomst & registrering hos Orskov Foods A/S i Ørbæk
  • Velkommen til netværksmøde og dagens program v/ Sandra Ladefoged, Head of Food Tech

  • Velkommen til Orskov Foods
    v/ Carsten Mortensen, Key Account Manager og Jesper Nordall Madsen, Fabrikschef - Ørbæk, Orskov Foods A/S

    Vi får en præsentation af Orskov Foods, hvorefter vi skal se produktionen. Hos Orskov Foods i Ørbæk produceres alle deres Mostprodukter, Puréer og nogle løsfrosne bærprodukter.
    Det er også her, de har deres flasketapperi.  

  • Afslutning på besøget hos Orskov Foods

  • 15. min kørsel til Jeros A/S, Nyborgvej 8, 5750 Ringe
    Her fortsætter vi resten af dagens program.
  • Frokost hos Jeros

  • Kend dit netværk: Præsentation af Jeros og rundvisning
    v/ Per Rasmussen, Product Manager, Jeros A/S

  • Kaffepause
     
  • Trade Council som gateway til eksportmarkederne
    v/ Rasmus Berg Larsen, Sector Advisory og Lasse Pedersen Hjortshøj, Chief Adviser, Food and Agriculture

    Trade Council er en del af Udenrigsministeriet, som via Danmarks ambassader, assisterer danske virksomheder med at komme ud på eksportmarkederne. Trade Council arbejder i globale sektorteams, hvor vi her får besøg af deres sektorledere for fødevareindustrien. Sessionen vil indeholde en kort introduktion til Trade Council og hvilke markedsmuligheder, de ser på eksportmarkederne, og dernæst break-out i små grupper med dialog om muligheder, udfordringer og samarbejde ude i verden.
  • Afrunding

 

Der er god tid til at netværke i løbet af dagen med dine industrikollegaer.

  • Henrik Mørkholdt - netværksmøde, oplæg

    En snak på netværksmøde fører til eksportordrer

    BEMA og ROTEK deltager i netværksmøder, fordi begge virksomheder oplever, at det giver konkret værdi. De bliver opdateret på deres branche, og når alle spiller med åbne kort, opstår nye synergier. Det har ført til eksportordrer for begge virksomheder.

Oplægsholdere
  • Carsten S. Mortensen

    Carsten Sandager Mortensen, Key Account Manager, Orskov Foods A/S

    Carsten Sandager Mortensen er Key Account Manager hos Orskov Foods (Industri) og har været ansat siden 1. marts 2016 med ansvar for opdyrkning af nye kunder på nye, såvel som eksisterende markeder i hele verden. Han har mere end 30 års erhvervserfaring primært med eksportsalg, hvor han har rejst til og i mere end 60 lande i EU, Afrika, Mellemøsten, Asien og Oceanien. Carsten har en AU i Kommunikation og organisationspsykologi samt Eksport og internationalisering.

  • Jesper Nordall I Grå

    Jesper Nordall Madsen, Fabrikschef - Ørbæk, Orskov Foods A/S

    Jesper Nordall Madsen er fabrikschef på Orskov Foods produktions site i Ørbæk og har været ansat siden oktober 2015. Jesper sidder til dagligt med ansvar for 25 timelønnede og 5 funktionærer. Han har 32 års erhvervserfaring, hvor 25 år er i fødevarebranchen. Jesper er uddannet kemiingeniør fra Odense Teknikum i 1990.

  • Per Rasmussen

    Per Rasmussen, Product Manager, JEROS A/S

    Per Rasmussen er Product manager hos JEROS A/S og har været ansat i over 30 år hos JEROS i forskellige stillinger i udvikling, service- og salgsafdeling. I dag er Pers primære virke i direkte salg til Food Industrien og support til JEROS forhandlere på eksportmarkederne.

  • Lasse Hjortshøj

    Lasse Hjortshøj, Chefkonsulent, Food & Agriculture, The Trade Council

    Kommerciel baggrund fra flere stillinger primært inden for strategi og forretningsudvikling. Lasse har tidligere siddet på Generalkonsulatet i Sydney, hvor han har hjulpet flere danske virksomheder ind i Australien og New Zealand, særligt inden for udstyr og teknologi til fødevareprocesindustrien. Siden 2020 har Lasse siddet i København bl.a. med ansvar for strategi- og politikudvikling på Trade Council’s område og nu som global teamleder for aktiviteter inden for landbrug og fødevarer.

  • Rasmus Berg Larsen 3

    Rasmus Berg, Specialkonsulent, Food & Agriculture, The Trade Council

    Faglig baggrund fra landbrugs- og fødevaresektoren, med fokus på strategi, bæredygtighed og forretningsudvikling. Rasmus har tidligere arbejdet ved SEGES, som er landbrugets videns- og innovationscenter, hvor han har arbejdet med fødevaresektorens bæredygtige udvikling, særligt med fokus på landbrugssektoren. Siden 2021 har Rasmus arbejdet ved Udenrigsministeriet, som teamleder for aktiviteter inden for landbrug og fødevarer.