Eksport og internationalisering 2023
Denne uddannelse gør dig skarpere og giver dig den nyeste viden, metoder og teknikker til at arbejde professionelt og målrettet med dit eksportsalg både strategisk, taktisk og operationelt.
Tidspunkt
16.08.2023 - 13.10.2023
8 undervisningsdage, 1 eksamen. Se datoerne nedenfor
Pris
DKK 17.500,- ekskl. moms
Deltagelsesgebyret dækker al undervisning, adgang til online læringsplatformen, forplejning, løbende vejledning og eksamen.
Danish Export Association udbyder uddannelsen i samarbejde med IBA Erhvervsakademi Kolding. Uddannelsen er statsanerkendt og afsluttes med en eksamen, der giver 10 ECTS point.
Undervisningen tilbydes med tilstedeundervisning, virtuelt via TEAMS eller en hybridudgave.


Ledige pladser:
30 / 30
Få fyldt din værktøjskasse op med effektive metoder og teknikker til at arbejde professionelt og målrettet med dit eksportsalg
Med uddannelsen ”Eksport og Internationalisering” får du en 360 graders gennemgang af, hvordan man laver eksportsalg i dag, hvor pandemier, krig, prisstigninger og forsyningsproblemer skaber konstante forandringer. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i udfordringer og erfaringer fra din hverdag, som du kan sparre med ligesindede og underviseren omkring.
Du lærer at arbejde med eksport på alle virksomhedens planlægningsniveauer, lige fra at vurdere den interne eksportparathed og eksportberedskab til at bruge forskellige metoder til at analysere, vurdere de optimale eksportmarkeder fra netop jeres virksomhed. Du lærer desuden at vælge den rette eksportform samt den rigtige agent eller distributør, eller på anden måde træffe de rette valg ifm. virksomhedens indgang på et nyt marked. Herunder også at udarbejde en effektiv go-to-market plan, der passer til netop jeres virksomhed, og som tager højde for nogle af de mange digitale muligheder som er opstået.
Endelig lærer du hvordan man får det optimale udbytte af sit igangværende eksportsalg ved bl.a. at motivere agenter, distributører, datterselskaber, egne sælgere og lignende til at få mest mulig fokus på dine produkter.
Undervisningen tager udgangspunkt i, hvordan du håndterer barrierer og optimerer dit eksportsalg i en stadig mere global og digital verden, hvor kendskab til kulturforskelle mellem verdens lande – og hvordan man håndterer dem – bliver et stadig vigtigere konkurrenceparameter.
Uddannelsen består af otte intensive undervisningsdage i Kolding fordelt på cirka tre måneder. Undervisningen suppleres med webinarer (seminarer på nettet), videoer og en online læringsportal. Det betyder, at du kan følge uddannelsen, selvom du ikke kan deltage på alle undervisningsdage i Kolding.

Underviser
Jens Lassen, Ekspansion
Jens har 30 års erfaring med eksport og eksportsalg. I dag driver Jens virksomheden Ekspansion, der rådgiver virksomheder om eksport og udnyttelse af det internationale vækstpotentiale. Med sine mange års erfaring som eksportsælger, sætter Jens perspektiv på de forskellige udfordringer du kan stå overfor som eksportsælger - og hvordan du håndterer dem.

Undervisningsdage
16/08 2023 kl. 10:00-17:00
17/08 2023 kl. 09:00-16:00
29/08 2023 kl. 10:00-17:00
30/08 2023 kl. 09:00-16:00
13/09 2023 kl. 10:00-17:00
14/09 2023 kl. 09:00-16:00
27/09 2023 kl. 10:00-17:00
28/09 2023 kl. 09:00-16:00
Du bliver skarp til:
- Eksportstrategier og eksportformer.
- Megatrends der påvirker danske virksomheders eksportsalg.
- Internationaliseringsprocesser og internationalisering af værdikæden.
- Markedsanalyse og valg af eksportmarkeder.
- Udarbejdelse af go to market planer, også hybride planer.
- Udvælgelse samt styring og motivering af agenter og distributører.
- Identifikation og validering af kundeemner.
- International key account management.
- Kultur og kulturforskelle.
- Globaliseringen og fremtidens vækstmarkeder.
- Digitaliseringens rolle i fremtidens eksportsalg.
- Den løbende evaluering – og optimering – af eksportsalget.
- Mange rejsedage? Følg med online
Målgruppe
Uddannelsen er både for dig, der arbejder strategisk med eksport og eksportsalg, og dig der arbejder mere taktisk operationelt, og ønsker at professionalisere og styrke dit arbejde samt få papir på dine kompetencer.
Det kan fx være dig, der er eksportsælger, salgschef, projektleder, direktør eller marketingansvarlig. Og som sidder fx med spørgsmål om, hvordan du kommer i gang med eksport på et bestemt marked, hvilke partnere i udlandet du skal samarbejde med eller hvad fordelene er ved at få en agent etc.
Værdi for dig
- Du bliver i stand til at håndtere forskellige metoder til at analysere og vurdere eksportmarkeder.
- Du lærer at vælge de rette eksportformer og eksportmarkeder og lave effektive go to market planer, der passer netop til jer.
- Du bliver bedre klædt på til at håndtere eksportbarrierer i praksis.
- Du bliver i stand til at optimere dit eksportsalg og skabe endnu bedre resultater.
Værdi for virksomheden er en medarbejder der bl.a.
- Får fyldt værktøjskassen med effektive metoder til at arbejde professionelt og målrettet med eksportsalg, herunder træffe de rette strategiske valg omkring f.eks. eksportmarked og eksportform.
- Har en opdateret viden om at arbejde med eksportsalg, tilpasset aktuelle udfordringerne.
- Bliver mere effektiv og bevidst omkring forbrugte ressourcer i eksportsalget.
Har du spørgsmål?
-
Emma Matilde Petersen
Learning & Development Consultant+45 2788 6698 emp@danishexport.dk -
Nanna Læssøe Navntoft
Learning & Development Consultant+45 6020 8567 nln@danishexport.dk
Emma Matilde Petersen
Learning & Development Consultant
Du møder Emma, når du deltager på Academys aktiviteter. Her koordinerer hun seminarer og webinarer, for at klæde dig og dine kollegaer på til at erobre nye eksportmarkeder.
Hvis du har læst markedsrapporter og analyser fra Danish Export, så er det også Emma, der har stået bag. Hun har en uddannelse inden for International Business, og er derfor ekspert i at omdanne data og tal til brugbar fakta.

Nanna Læssøe Navntoft
Learning & Development Consultant
Vil du opgradere dine kompetencer og efteruddanne dig inden for eksport. Så er du i trygge hænder hos Nanna. Hun udvikler og afholder kurser i Danish Export Academy og sørger for, at der hele tiden er gode tilbud på hylderne til medarbejdere i de danske eksportvirksomheder.
Nanna har tidligere arbejdet med blandt andet eksport og efteruddannelse hos Økologisk Landsforening.
