Messen bliver hybrid: Bliv klar til fremtiden

Da bilmessen IAA blev afholdt i september 2021, var dansker dybt involveret i skabelsen af BMW’s bud på fremtidens messe-tilstedeværelse.

Den gode gammeldags, fysiske messe vil blive mere hybrid.

Det stiller nye krav til virksomheder, som skal excellere digitalt og få disse indsatser til at spille sammen med den fysiske tilstedeværelse.

Det siger David Barnwell, der de seneste ti år har boet og arbejdet i Tyskland, og som er Editorial Director hos bureauet The Game i München, der kun arbejder for BMW.

- Fremtiden er helt sikkert den hybride del af det, siger han.

Metavers – både fysisk og virtuel

I den seneste udgave af podcasten Export Talks, som dykker ned i, hvordan danske virksomheder arbejder strategisk med digital eksport til det tyske marked, forklarer David Barnwell, hvordan BMW i begyndelsen af september 2021, da bilmessen IAA Mobility blev afholdt i München, rullede et såkaldt metavers ud.

Et metavers er groft sagt en sammensmeltning af den fysiske og virtuelle verden, hvor mennesker kan interagere med hinanden.

[Brug Ikke] David, The Game Og Pernille
David Barnwell og Pernille Vildsted under optagelserne til Podcasten

Og selv om BMW’s succesfulde satsning, som David Barnwell spillede en nøglerolle i, kostede mere end de fleste danske virksomheder lige kaster efter et projekt, så er der masser af learnings at trække ud for danske virksomheder, der fx er aktive på messer, og som søger inspiration til, hvordan de kan løftes digitalt.


Kommunikationsinspiration

Et eksempel er, hvordan orkestreringen af kommunikationen kan ske: Hvilke budskaber skal ud? Hvornår? På hvilke kanaler? Hvordan sikres det, at de samme budskaber, når ud fysisk og virtuelt? Og hvilke faldgruber er der?

Samtidig rykker BMW-casen også ved den fordom, der går på, at Tyskland er et digitalt uland - og at tyskerne er digitalt forskrækkede.

- Jeg tror, at det kan betale sig at investere i digitalisering og være lidt eksperimentel, siger David Barnwell.

Bliv meget klogere på, hvordan BMW angreb IAA-messen, hvad David Barnwells bedste tips til succes i Tyskland er, hvordan man skaber det bedste digitale visitkort og meget andet i podcasten Export Talks.

Kontakt Danish Export Association

  • Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export

    Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager
    +45 6020 8579 pen@danishexport.dk
  • Pernille Vildsted Nielsen

    Member Relations Manager

    Pernille er cand.mag. i tysk og international virksomhedskommunikation og har erfaring fra både vind- og tøjbranchen, hvor hun med øje for forretningen har koordineret diverse salgsaktiviteter samt udarbejdet investor-/salgspræsentationer. Pernille er god til at skabe overskuelige og effektive interne salgsprocesser.

    Pernille Vildsted Nielsen Project Consultant danish export
  • Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant

    Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant
    +45 6020 8560 kln@danishexport.dk
  • Krista Løvvang Nielsen

    Communications & Marketing Consultant

    Krista har haft fingrene i det meste af marketingpaletten, og hun kan blandt andet sparre med dig om LinkedIn, e-mailmarkedsføring, webkommunikation og PR.

    Med mere end fem år i Danish Export Associations’ marketingafdeling har Krista erfaring med de fleste af vores sektorspecifikke netværk, og hun ved, hvilke udfordringer marketingmedarbejdere møder til daglig.

    Krista Løvvang Nielsen Communications & Marketing Consultant