Onlinedebat: Women in Export
Diversitet i ledelse og medarbejderstab giver point både i din ESG-rapportering, over for dine kunder og i sidste ende på bundlinjen. Så hvordan sikrer vi endnu mere diversitet i de danske eksportvirksomheder og sikrer, at endnu flere kvinder også finder vej til topledelse og bestyrelse. Det diskuterer vi i webinaret "Women in Export", hvor du også kan bidrage med dine input.
Tidspunkt
20.09.2023
10-10.45
Sted
Online
Pris
Det koster kun din e-mailadresse

Diversitet i din virksomhed, blandt andet set i forhold til køn - er ikke kun en faktor, når du skal beregne, hvordan det står til med dit ESG-arbejde. Det er generelt en rigtig god idé at tænke over kønsbalancen i virksomheden i det hele taget såvel som i ledelsen og bestyrelsen. Flere undersøgelser peger på, at større balance mellem kønnene kan give økonomiske gevinster for virksomheden, fordi:
- Blandede ledelser og bestyrelser træffer bedre beslutninger, fordi mænd og kvinder kan have forskellige perspektiver på virksomheden og på samfundet.
- Diversitet kan forbedre en virksomheds image, og det kan have betydning for kunder og investorer.
- Blandede ledelser har en større fælles talentmasse.
Vi har– heldigvis – en del kvinder i vores netværk, men vi ville gerne se endnu flere kvinder, der arbejder med eksport og internationalisering.
Men hvordan sikrer vi at endnu flere af de dygtige kvinder går hele vejen til toppen af eksportvirksomhederne og ind i bestyrelserne?
Det diskuterer vi i onlinedebatten ”Women in Export”, hvor vores CEO Anette Galskjøt styrer ordet i en debat mellem:
Natascha Sandberg Hytting, CEO, Protac A/S
Maj Winther Møller, CSO, Eryk
Bitten Brun, ledelsesrådgiver, strategisk konsulent og bestyrelsesmedlem, Bitten Brun & Co
Se med og stil dine spørgsmål til panelet, kom med dine input til debatten og vær med til at sætte fokus på diversitet i eksporterhvervene.