Online erfagruppe: Bæredygtighed som springbræt for eksport

Vil du have inspiration til, hvordan din virksomhed får en bæredygtig profil i salgsarbejdet? Og vil du sparre med andre ligesindede, der også ser muligheder i FN's verdensmål?

Tidspunkt

21.05.2021 - 25.06.2021

Fire møder i maj og juni 2021, hvor alle afholdes fredage kl. 10:00-12:00

Sted

Online

Pris

Prisen for deltagelse i erfagrupper er 5.000 kr. ekskl. moms /pr deltager.
Der kan deltage en person fra hver virksomhed.
Adgang til erfagrupper kræver medlemskab af Danish Export Association.

Emma Kontaktside Tilrettet Web
Export Consultant, Team Academy Emma Matilde Petersen +45 2788 6698

Ledige pladser:

9 / 10

Deltag i denne erfagruppe, som over fire onlinemøder vil inspirere dig til at integrere bæredygtighed i din eksportstrategi og skærpe din storytelling i forhold til din virksomheds positive impact på FN's verdenmål. 

Målgruppen er eksportansvarlige, salgschefer, salgsdirektører og andre ildsjæle, der ønsker at gøre deres organisation til frontløber indenfor bæredygtighed og målrette salgsarbejdet efter nye bæredygtige markeds- og forretningsmuligheder. Desuden er erfagruppen for dig, der ser verdensmålene som en mulighed – ikke en udfordring.

 

Formålet med erfagruppen er, at du får ny viden, inspiration og kan sparre med andre i gruppen om, hvordan du får en bæredygtig profil i dit salgsarbejde.

[Brug ikke] Kristoffer Tarp Mindre Format

Underviser

Kristoffer Nilaus Tarp, Concord Consulting 

Kristoffer er ekspert i, hvordan bæredygtighed i stigende grad bliver et konkurrenceparameter for virksomheder med et afledt behov for at vinke farvel til klassiske CSR og filantropiske tilgange og hive bæredygtighed ind i kerneforretningen.

 

Han rådgiver virksomheder om selvsamme i regi af Concord Consulting byggende på hans arbejde med +35 virksomheder om bæredygtig forretningsudvikling bl.a. som projektleder på SDG Accelerator.

 

Han sidder herudover i bestyrelser og advisory boards for en række bæredygtige virksomheder - fra startups til markedsledere - og er tovholder på et netværk omkring bæredygtig innovation og implementering for Mandag Morgen og CSR Forum.
SDG Ring Png

Mødeplan

Møde 1: Hvordan integreres FN’s verdensmål i din eksportstrategi og i salgsledelsen?

Fredag d. 21. maj 2021 kl. 10:00-12:00
Når erfa-mødet er slut, har du fået overblik over, hvad det kræver af hele din organisation at få en bæredygtig profil.

 

Møde 2: Introduktion til værktøjer, der kan gøre din virksomhed skarp i forhold til nye markeder

Fredag d. 28. maj 2021 kl. 10:00-12:00
Når erfa-mødet er slut, har du fået værktøjer og metoder til at gå hjem i egen organisation og køre en verdensmåls-workshop i dit team, så I kan identificere nye business cases med positivt impact.

Verdensmaal Kasser SGD

Møde 3: Hvordan bruges FN’s verdensmål i dit markedsvalg, i dit samarbejde med din internationale partner og i din value proposition?

Fredag d. 18. juni 2021 kl. 10:00-12:00
Når erfa-mødet er slut, har du fået en ide om partnerskabsstrategier og nye mulige markeder eller værktøjer til at finde dem.

 

 

Møde 4: Storytelling og kommunikation i forhold til din virksomheds positive impact

Fredag d. 25. juni 2021 kl. 10:00-12:00
Når erfa-mødet er slut, har du fået værktøjer og metoder til at skærpe jeres bæredygtige profil og den gode fortælling om, hvorfor din virksomhed er en relevant bæredygtig aktør.

Erfagruppen er for dig, der: 

  • Vil udvikle din virksomheds produkter og forretningsmodel og dermed bidrage til FN’s verdensmål
  • I din rolle som eksportsælger, salgschef eller salgsdirektør kan se mulighederne i at få en bæredygtig profil
  • Vil fremme bæredygtig innovation i din virksomhed
  • Bidrager aktivt til dialogen og byder ind med sparring og/eller et oplæg om dine egne udfordringer indenfor området

Fordele ved online erfamøder: 

  • Du kan sidde der hjemme og sparer køreturen, benzin og CO₂
  • Du får viden fra andre på effektive møder

Krav til deltagerne: 

  • Vær punktlig og sørg for at gøre dig klar til mødet nogle minutter før start. Tjek eksempelvis, at teknologien virker inden mødestart og at din internetforbindelse er stabil
  • Tjek ikke telefonen eller mail under onlinemødet, vi sørger for at indlægge pauser undervejs, så der er tid til at svare på vigtige mails

Du får det optimale udbytte af erfagruppen, når:

  • Du er aktiv i dialogen på møderne med sparring og giver input til de gruppemedlemmer, der fremlægger deres udfordringer og overvejelser
  • Du byder ind med et oplæg omkring dine udfordringer på ét af de fire møder
  • Du forbereder dig til hvert møde, så du er klar til at byde ind med sparring til hvert emne
  • Du logger ind og er med på alle fire møder. Den bedste sparring opstår i et fortroligt rum, og dette rum skaber vi kun, hvis alle så vidt muligt deltager på møderne

For mere information om erfagruppen kontakt:

  • Emma Kontaktside Tilrettet Web

    Emma Matilde Petersen

    Export Consultant, Team Academy +45 2788 6698 emp@danishexport.dk
  • Emma Matilde Petersen

    Export Consultant, Team Academy

    Du møder Emma, når du deltager på Academys aktiviteter. Her koordinerer hun seminarer og webinarer, for at klæde dig og dine kollegaer på til at erobre nye eksportmarkeder.

    Hvis du har læst markedsrapporter og analyser fra Danish Export, så er det også Emma, der har stået bag. Hun har en uddannelse inden for International Business, og er derfor ekspert i at omdanne data og tal til brugbar fakta.

    Emma Kontaktside Tilrettet Web