Hvordan løfter du din eksport til USA?
Velkommen til temamøde i Danish Export. Dagens tema er eksport til USA, og hvordan du skaber en organisation, der er gearet til at løfte og supportere eksportsalget. Lad dig inspirere og netværk med andre eksportvirksomheder.
Tidspunkt
16.05.2023
11.30-16.00
Pris
Medlem af Danish Export: 0 kr.
Er du endnu ikke medlem, kan du deltage for 495 kr.
OBS. Alle pladser er optagede, men du kan tilmelde dig ventelisten.
Ledige pladser:
3 / 25
Eksport til USA er en udfordrende kode at knække. Det kan flere eksportvirksomheder skrive under på. Spørgsmålet, der går igen, er: Hvilken salgsorganisation skal vi skabe for at løfte og vækste eksportsalget i USA?
Det emne bliver du klogere på, når der er temamøde i maj. Du er velkommen uanset branchefokus, vigtigst er, at du har fokus på USA som marked.
Vi besøger EC POWER A/S i Hinnerup, hvor CCO Mogens Holst fortæller om strategien for det amerikanske marked. EC POWER har i en årrække samarbejdet med en distributør, som ikke nåede de aftalte mål. De har derfor gentænkt deres salgsetup, stoppet samarbejdet og etableret eget selskab med en dansk chef, der er bosiddende i staten Rhode Island.
Vi byder også velkommen til Charlotte Nytoft, ejer og senior konsulent i CNR Consulting, der vil give sine input til, hvordan du skaber den organisation, der mest effektivt driver din eksport til USA. Det er nemlig ikke givet, om netop DU skal ansætte lokalt, udstationere eller klare salget fra salgsafdelingen i Danmark?
Michael B. Nissen, CEO i NISSEN Energy, vil fortælle om virksomhedens etablering i USA, og hvordan de indgik en salgsalliance med fire andre danske virksomheder som en del af opstarten. NISSEN Energy kom ind på det amerikanske marked i 2015 og solgte allerede sit første anlæg samme år.
Erfaringsudveksling er alfa og omega, og derfor vil vi sammensætte dagen, så der er plads til spørgsmål, dialog og faciliteret networking.
Du får sparring på:
- Hvorfor etablere sig i USA – og hvordan gør vi det?
- Dansk chef vs. amerikansk chef?
- Hvordan vil vi vækste, og hvad er vores strategi?
- Udstationering – er det vejen frem?
Dagens program
-
11:30
Rundvisning hos EC POWER (frivilligt)
Mogens Holst, COO, EC POWER A/SVi får en rundvisning i EC POWER. Det er frivilligt, om du ønsker at deltage.
-
12:00
Frokost og networking
-
12:45
Velkomst
Morten Lauridsen & Pernille Vildsted Nielsen, Danish Export AssociationVi byder velkommen og sætter rammen for dagen.
-
13:15
Vores strategi på det amerikanske marked
Mogens Holst, CCO, EC POWER A/S -
13:55
Erfaringsudveksling og diskussion af eksport til USA
-
14:15
Hvad sker der i Danish Export?
Morten Lauridsen & Pernille Vildsted Nielsen, Danish Export Association -
14:25
Hvordan opbygger du organisationen, der skal supportere og vækste dit marked i USA?
Charlotte Nytoft, ejer & senior konsulent, CNR Consulting -
15:00
NISSEN's etablering i USA og hvordan salgsalliancer spillede en afgørende rolle
Michael B. Nissen, CEO i NISSEN Energy -
15.50
Tak for i dag
Morten Lauridsen & Pernille Vildsted Nielsen, Danish Export Association
Nyt initiativ i Danish Export
Temamøder er et nyt initiativ i Danish Export.
Formålet er, at:
- Give dig mulighed for at netværke på tværs af brancher med fokus på et specifikt, relevant eksportemne.
- Du går hjem med ny inspiration, viden og andres erfaringer i rygsækken.
- Du får nye kontakter og netværk, som kan hjælpe dig videre med dine udfordringer.
Vi inviterer til temamøde flere gange årligt i samarbejde med danske eksportvirksomheder, der åbner dørene og deler ud af deres eksporterfaringer – både succeser og udfordringer.
USA - ikke relevant for dig?
Så tip din kollega eller dit netværk om muligheden.
Du kan også altid sende dine ønsker til kommende temamøder til Pernille Vildsted Nielsen på mail: pen@danishexport.dk.