Seminar: Interaktive salgspræsentationer i PowerPoint
Ved du, hvordan du præsenterer din virksomhed, jeres produkter og services, så det er jeres løsning, kunderne husker?
Tidspunkt
29.11.2021
09:00-15:30
Sted
DI's konferencecenter, Gl. Vindinge ved Nyborg på Fyn
Pris
4.350 kr. ekskl. moms pr person
2.175 kr. ekskl. moms pr person for medlemmer af Danish Export Association og partnere med specialaftaler.
Kurset arrangeres i samarbejde med Dansk Industri.

Ledige pladser:
16 / 40
Deltag i dette seminar og lær, hvordan du kommunikerer effektivt med PowerPoint. Du får konkrete tips og værktøjer, så du selv kan optimere dine salgspræsentationer.
Lær, hvordan din præsentation kan gøres interaktiv og engagerende. Samtidig stiller vi skarpt på, hvordan din præsentation kan tunes til de kulturelle forskelle, du møder hos kunderne i dit salgsarbejde. I år vil der også være fokus på, hvilke krav online møder stiller til den gode præsentation.
Du får:
Konkrete værktøjer, som du kan gå hjem og bruge med det samme. Programmet byder på undervisning i både teori og teknikker, og du lærer for eksempel, hvordan du:
- Forandrer din præsentation fra statisk til dynamisk (og interaktiv, så du vælger fokus ved at klikke i præsentationen sammen med din kunde)
- Skaber én integreret præsentation, der samtidig kan bruges i forskellige kulturer
- Tilpasser en præsentation til online møder
- Afdækker kundens behov
- Præsenterer de rette løsninger
- Øger salget med dine præsentationer
![[Brug ikke] Mads Holm Iversen, Convinced, PowerPoint](/media/yiwc3lvn/praese_1.jpg?center=0.41830104650405531,0.49833333333333335&mode=crop&quality=80&width=800&height=550&rnd=132174227309270000)
Mads Holm Iversen, Convinced
Mads Holm Iversen er specialist i at hjælpe dig med, at oprette professionelle PowerPoint-præsentationer. Uanset om det er præsentationer af virksomheder, produkter eller præsentationer, der formidler komplekse beskeder til politisk eller anden beslutningstagning, vil du med indspark fra Mads få et resultat, der adskiller sig markant fra standardpræsentationer.
Se Mads Holm Iversens hjemmeside www.convinced.dk for yderligere informationer.
![[Brug ikke] Præsentationsteknik Situation](/media/psbhhf40/præsentationsteknik_situation.png?center=0.59212507872183129,0.67833333333333334&mode=crop&quality=80&width=550&height=690&rnd=132258976582170000)
Få feedback på din præsentation
Under seminaret får en udvalgt deltager feedback på sin virksomheds salgspræsentation. Send derfor din præsentation til Mads inden seminaret.
Hvis din præsentation bliver valgt, skal du præsentere den på seminaret. Derefter får du feedback fra Mads sammen med nye professionelle slides. Feedback og slides har en værdi af 20.000 kroner i konsulenthonorar
Program
Kl. 09.00: Registrering og networking
Kl. 09.30: PowerPoint og præsentationsteknik, der sælger!
Hvordan skaber du præsentationer, der skaber ”wauu-effekt” hos kunderne og baner vejen for mere salg på tværs af kulturer og forretningsområder?
Kl. 11.00: Præsentation fra en deltager på seminaret
Efter præsentationen vil Mads give konstruktiv feedback og komme med sit bud på nye slides og skarp kommunikation.
Kl. 11.30: Præsentationer til online møder – hvad skal du være særlig opmærksom på?
Mads vil her simulere flere typer af online-møder, ved selv at forlade scenen, så alt foregår "på skærmen". Deltagerne på seminaret evaluerer selv teknikkernes effektivitet ved at stemme online på deres telefoner. Erfaringen fra tidligere kurser er, at 97% af deltagerne ændrer deres opfattelse af, hvordan online-præsentationer bør være, ved at se effektive teknikker.
Kl. 12.00: Frokost
Kl. 12.45: Workshop med praktisk PowerPoint øvelse på egen PC
Kl. 13.15: Interaktive salgspræsentationer – hvad gør jeg?
Du lærer, hvordan du opbygger en logisk struktur i din præsentation – blandt andet ved at bruge McKinseys pyramideprincip. Og du lærer, hvordan du binder det hele sammen, så det fremstår brugervenligt, interaktivt og professionelt.
Kl. 14.00: Kaffepause
Kl. 14.20: Hvad kan vi lære af de allerbedste salgspræsentationer? Og hvad kan du bruge det til?
Vi ser på cases fra TV 2, C.C. Jensen, Grundfos, Universal Robots og Telenor, hvor vi diskuterer, hvordan præsentationerne skaber værdi for virksomhederne.
Kl. 15.30: Afslutning og networking

Partnere med specialaftaler
Vi samarbejder med Dansk Industri, Danish Care og TEKNIQ Arbejdsgiverne, som via specialaftaler kan deltage i Academy kurset til medlemspris.
Det betyder for dig, at du som medlem hos vores partnere med specialaftaler opnår medlemsrabat. Når du udfylder tilmeldingsformularen skal du blot markere, hvor du er medlem.