Få styr på din internationale forsyningskæde

Oplever du flaskehalse i forsyningskæden? Eller ønsker du at blive klogere på, hvordan du strikker de rette aftaler og kontrakter sammen i dine forsyningsled?

Tidspunkt

23.05.2023

13:00-16:00

Sted

Eksportens Hus, Silkeborg

Pris

1.995 kr. ekskl. moms pr. deltager for medlemmer af Danish Export Association eller af partnere med specialaftaler,
3.990 kr. ekskl. moms pr. deltager for andre

Emma Matilde Petersen Export Consultant, Team Academy danish export / dansk eksport
Learning & Development Consultant Emma Matilde Petersen +45 2788 6698

Ledige pladser:

18 / 20

Tilmeld dig
Hvis svaret er ”ja”, er dette kursus det helt rette for dig.

Mange virksomheder er dybt afhængige af lange og globale forsyningskæder, hvor blot en enkelt leverandør, der ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan skabe en flaskehals for resten af forsyningskæden.

Parametre som krisen i Ukraine, inflation og ny lovgivning er ikke noget du kan påvirke.

Noget du til gengæld kan gøre, er at forholde dig til din virksomheds aftaler og kontrakter med dine leverandører. På den måde kan du give din virksomhed de bedste forudsætninger for at stå imod udfordringer i forsyningskæden. For midt i alle forhindringer findes der heldigvis gode alternativer og juridiske overvejelser, som kan gøre dit kontraktsgrundlag (og dermed samarbejdsrelationer) mere robust og fremtidssikret.

Den globale samhandel har også mærket til store ændringer grundet handelssanktioner, herunder mod Rusland, Ukraine, Belarus, Iran og en lang række andre lande.

Desuden har lovgivningen i USA og EU medført en mere findetaljeret regulering af brancher end hidtil. Eksempler er virksomheders sociale ansvar (CSR) og miljø, samfund og ledelse (ESG), som nu også fungerer som decideret konkurrenceparameter i markedet og ikke kun en juridisk ramme.

Når forsyningskæder bliver brudt, er der heldigvis ofte et eller flere alternativer, som man kan afdække internt og/eller sammen med sin advokat. Start med at få inspiration og gode råd med dette eftermiddagsarrangement.

På kurset bliver du klogere på:

  • Distributionsaftaler og agentaftaler – herunder indgåelse og opsigelse heraf
  • Hvordan du finder frem til alternativer, når en flaskehals i forsyningskæden opstår
  • Hvordan du indgår gode produktions- og serviceaftaler
  • Leverandør- og salgskontrakter, herunder vilkår som er særligt vigtige at overveje og tilpasse, samt hvordan du gør det

Mød Kromann Reumerts Supply Chain Team

Dagens oplægsholdere er Tyge Rasmussen og Ethan Aaron Shippen fra Kromann Reumert, som er markedsledende indenfor Supply Chain Services. Kromann Reumert har mange års erfaring med kommerciel og grundig rådgivning på specialistniveau af både danske og internationale virksomheder. Både Tyge og Ethan har et bredt overblik over udfordringer og faldgruber inden for både nationale og internationale Supply Chains og kan skabe løsningsorienteret rådgivning tilpasset den nyeste lovgivning og praksis.

Om Oplægsholderne
  • (brug ikke) Tyge Rasmussen, Kromann Reumert

    Tyge Rasmussen, Partner, Kromann Reumert

    Tyge Rasmussen er specialist inden for virksomhedsoverdragelser og spydspids på Kromann Reumerts speciale om Supply Chain Services. Han rådgiver hyppigt om forskellige typer af aftaler på både indkøbs- og salgssiden i værdikæden, for eksempel distributions-, agent- og franchiseaftaler samt maskinkøbsaftaler. Tyge har også indgående kendskab til etablering af joint ventures, for eksempel hvor to aktive industrispillere går sammen om at etablere et joint venture.

  • Ethan, Kromann Reumert

    Ethan Aaron Shippen, Advokatfuldmægtig , Kromann Reumert

    Ethan Shippen beskæftiger sig med dansk og international handelsret og har indgående kendskab til betydningen af EU-sanktioner og øvrige eksportrelaterede aspekter af handel. Han er en del af Kromann Reumerts specialeteam inden for Supply Chain Services og har endvidere solid erfaring som formidler, bl.a. som underviser på universitetet og diverse efteruddannelseskurser.

Dagens program

Kl. 13.00: Velkomst

Kl. 13.10: Den internationale forsyningskæde

  • Valg af distributions- eller etableringsform
  • Juridiske overvejelser ved valg af distributionsform
  • Fordele og ulemper
  • Valg af alternativ, når flaskehalse opstår

Kl. 14.15: Kaffepause

Kl. 14.45: Internationale aftaler og kontrakter

  • Indgåelse af produktions- og serviceaftaler
  • Leverandør- og salgskontrakter
  • Hvordan kommer du ud af en distributionsaftale og hvad koster det?

Kl. 15.45: Opsamling og spørgsmål

Kl. 16.00: Tak for i dag