Eksportkonference: Boost dit eksportsalg til USA, Tyskland eller Kina
Tidspunkt
01.12.2022
09:30-17:00
Sted
The Poul Due Jensen Academy, Poul Due Jensens Vej 21, 8850 Bjerringbro
Pris
Deltagelse i konferencen er eksklusivt for medlemmer af Danish Export.
Deltagelse i konferencen er gratis for 1 person pr. medlemsvirksomhed.
1. person Danish Export medlem: gratis
2. person Danish Export medlem: 3.980 kr. ekskl. moms
No-show gebyr for gratis-deltagere: 500 kr.


Hvor ligger dit eksportfokus lige nu? Bruger du dine kræfter på Tyskland, USA eller Kina?
Den 1. december afholder vi den næste Eksportkonference i Danish Export, hvor du får mulighed for at lade dig inspirere af eksperter og virksomhedscases om eksportmarkederne Tyskland, USA og Kina - og selvfølgelig networke med andre danske eksportvirksomheder.
Vi har inviteret eksperter ind til at give deres bud på, hvilke trends du skal holde øje med og hvordan situationen på henholdsvis det tyske, amerikanske og kinesiske marked er lige nu.
Derudover har vi inviteret en række danske eksportvirksomheder ind til at fortælle om, hvordan de har opnået succes på hvert deres eksportmarked – og hvad man i hvert fald ikke skal gøre.
Det er nemlig sådan, at kun knap 50 procent af danske eksportvirksomheder der træder ind på et nyt eksportmarked, også befinder sig på markedet ét år efter. For at få styr på det tal kræver det en strategisk gennemarbejdet plan. Hør hvordan virksomheder som Danfoss og VELA har båret sig ad med dette.
Vi opdeler dagen, så du får mulighed for at vælge et spor med enten USA, Tyskland eller Kina. Her får du mulighed for at høre to virksomheders rejse til at opnå succes på markedet.
Du kan vælge dit spor i tilmeldingen.

Dagens program
09.30: Registrering og networking
10.00: Velkomst med Anette Galskjøt
10.15: Præsentationsrunde og eksportfokus
10.45: One size doesn't fit all
11.15: Pitch og Paneldebat
12.00: Frokost
13.10: Modul 1: Opskriften på succes - opdeling i de 3 spor
13.45: Kaffepause
14.15: Modul 2: Opskriften på succes - opdeling i de 3 spor
15.00: Hvor underlige synes de andre, vi er?
15.45: Afrunding på dagen
16.00: Networking session
17.00: Tak for i dag